Daniel Jacobson (1861-1939) kom til verden i København som søn af en grosserer. Som 18-årig blev han student, og 7 år senere tog han medicinsk eksamen. Efter ansættelse på forskellige hospitaler i København blev han overlæge på den psykiatriske afdeling på Frederiksberg Hospital, og hans ry som behandler blev udbredt over hele Skandinavien.
I 1923 fik han udgivet: "Jeg husker : Spredte Minder omkring Barndom og Ungdom". Bogen indledes med:
Disse Minder hidrører, som Undertitlen angiver, fra min Barndom og Ungdomstid, og man maa derfor endelig ikke vente i dem at finde Bidrag til Tidshistorien, Skildringer af bekendte Personligheder eller Oplevelser af meget alvorsfuldt Indhold. De er generindrede og genfortalte saa præcis, som jeg husker dem oplevede. Det er i Virkeligheden ikke den ældre Professor, som fortæller, men den i denne Herres Underbevidsthed logerende Student. Da nu denne Students Barndom og Ungdom har været lys og lykkelig, og da han er født, tør jeg vel nok sige, med et lyst Sind, er saa godt som alle disse Minder prægede af Lyssyn. Hvis de da overhovedet har nogen Betydning udover det rent underholdende, maa den, mener jeg selv, søges i denne Students tidlig udviklede Interesse for Menneskers Sjæleliv og Menneskers Færd i Fonbindelse med hans formentlig ikke helt almindelige Ævne til at erindre Begivenhederne netop i den Stemning, hvori han oplevede dem.
Skønt disse Minder ikke prætenderer at give Tidsbilleder, ligger det vel i selve deres Art, at de maa blive tidsfarvede, fordi de drejer sig om Mennesker og Begivenheder, som ligger mere end én Menneskealder tilbage i Tiden.
Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.
I 1932 fik Daniel Jacobson udgivet: "I Kittel og Kjole : Smaatræk af et Menneskes Liv". Du kan læse mere via dette link.
I 1936 fik han udgivet: "Muntre Minder". Du kan læse mere via dette link.