Ifølge K. Carøes artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1918:
Johan Vilhelm Christian Ingerslev.
* 22. Januar 1835 † 29. Oktober 1918.
Med dr. med. Vilhelm Ingerslev er en af de mænd gået bort, som var med til at stifte »Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie«, og som uafbrudt har været medlem af det i de snart 40 år, i hvilke det har bestået.
For mange af tidsskriftets nuværende læsere vil Ingerslev's navn vistnok være ukendt; en lille artikel: »Gravskrifter og Inskriptioner i Præstø Kirke« i 2det bind (1881) er alt, hvad han har skrevet deri, et vidnesbyrd om hans interesse for den by, i hvilken han i 57 år virkede som læge; senere har han udgivet: »Stamtavle over Familien Ingerslev«, trykt i Præstø 1891.
Det arbejde, der vil bevare Ingerslev's navn som historiker og personalhistoriker mod forglemmelse, er »Danmarks Læger og Lægevæsen fra de ældste Tider indtil 1800, I—II« (1873). Alene det, at en af embedspligter og stor by- og landpraksis stærkt optaget læge har formået at udføre dette, for al dansk medicinalhistorie grundlæggende arbejde, er beundringsværdigt, og få er med større ret blevet medicinsk æresdoktor, selv om det varede 20 år, inden det kronprinselige sølvbryllup 1894 gav universitetet anledning dertil.
Da »Danmarks Læger og Lægevæsen« udelukkende er bygget på trykte kilder, som Ingerslev kunde skaffe sig tilsendt fra biblioteker, ikke på arkivundersøgelser, der krævede studier i København, er det efter 43 års forløb selvfølgeligt nu på mange punkter forældet og mangelfuldt; men det er stadigt det arbejde, til hvilket enhver dansk medicinalhistoriker søger tilbage som ledetråd til videre forskning, og i forening med H. Selmer's »Den danske Lægestand« (1850) og F. Kiær's »Norges Læger« (1888), som begge kun omfatter tiden efter 1800, danner det den grundvold, på hvilken alle senere personalhistoriske arbejder om dansk-norske læger er byggede op.
Da Ingerslev afsluttede dette store værk, var han kun 38 år; de løfter, det gav om fortsatte arbejder i samme retning, blev dog skuflede; en stadigt voksende praktisk virksomhed var vel til dels grunden hertil, mere dog vist, at hans interesse vendte sig fra fortidens til samtidens læger og deres nærmeste; i sine stillinger dels som formand, dels som bestyrelsesmedlem i »Den almindelige danske Lægeforening«, »Understøttelsesforeningen for danske Lægers trængende Enker og Børn«, »Lægernes Hjælpeforening«, »Fribolig for Lægeenker«, »Lægernes Enkekasse«, blev han som ingen anden kendt med den side af lægestandens personalhistorie, der handler om sygdom og nød, men ikke hører offentligheden til.
Titlen er fordelt på 2 bind, der er inddelt i afsnit efter historiske perioder/danske kongers regeringstider. Værket afsluttes med en fyldigt navneregister for begge bind. Jeg har scannet de 2 bind til søgbare PDF-filer, der kan downloades via disse links: