Bogen indledes med:
Forord
Når jeg nu får mulighed for at udsende bogen om Windfeld-slægten, er det en gammel drøm, som går i opfyldelse, en opgave, som jeg påtog mig for længe siden, til dels tilskyndet af fundet af nogle af min forlængst afdøde fars efterladte papirer.
Da jeg for mange år siden begyndte på arbejdet, gjorde jeg mig ingen forestillinger om, hvor omfattende det ville blive, og hvor udbredt slægten er i dag.
Jeg gør mig derfor ingen forhåbninger om, at bogen er komplet eller fuldkommen, og jeg vil være taknemmelig for oplysninger om rettelser og forslag til tilføjelser, og eventuelt vil sådanne blive udsendt separat.
Uden hjælp og støtte fra mange sider ville det ikke have været muligt at nå et resultat. Først og fremmest takker jeg Velux Fonden, som har ydet økonomisk støtte til udgivelsen af bogen. Dernæst skal der lyde en tak til personalet på arkiverne, som med uforlignelig tålmodighed har stået til rådighed, når som helst et behov opstod. Også tak til min bror, Jørgen W. Schmidt, som har bidraget med udformning af teksten og tilrettelægning af bogen. Ligeledes skyldes tak til forelæggeren, Henning Jensen, som har bistået med råd og dåd, og til de mange familiemedlemmer, som beredvilligt har leveret oplysninger.
Efteråret 1979 Mary Windfeldt Kaiser
Brødrevej 15
2860 Søborg
På vegne Danske Slægtsforskere har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.