Værket er udgivet af "Selskabet til udgivelse af Arkivserien" og indledes af Poul Thestrup:

Folketællinger er blevet afholdt i Danmark siden 1769. Folketællingerne afholdtes for at de styrende i samfundet kunne få oplysninger om befolkningens størrelse og sammensætning. Da formålet således var rent statistisk, havde skemaerne til den første folketælling i 1769 ikke oplysninger om de enkelte personer, men var en slags sammentællingsskema for hvert sogn. Fra og med den anden folketælling i 1787 skulle de enkelte personers navne sammen med en række andre oplysninger om personerne opføres på folketællingsskemaet. Dette krævede man for på denne måde at kunne få en vis kontrol med skemaernes korrekte udfyldelse og for at kunne lave andre former for statistik end summariske sammentællinger. Folketælling afholdtes igen i 1801, men derefter først i 1834. Herefter blev tællingerne imidlertid sat i system, idet der nu var blevet oprettet en tabelkommission, det organ, der efterhånden skulle udvikle sig til Danmarks Statistik. Der afholdtes nu tællinger med femårsinterval i 1840, 1845, 1850, 1855 og 1860. Herefter gik man over til kun at tælle hvert tiende år, nemlig i 1870, 1880 og 1890. Derefter skulle der faktisk have været tælling i 1900, men af hensyn til mulighederne for at foretage interationale sammenligninger besluttedes det, at alle lande skulle tælle i de år, som endte med 1 og 6. Der afholdtes derfor i stedet tælling i 1901, 1906, 1911, 1916 og 1921. Så vendte man tilbage til det foregående system og afholdt tælling i 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970. Folketællingen i 1970 var den sidste, der blev afholdt ved, at hver enkelt person faktisk optaltes. Derefter nøjedes man med registertællinger. Det vil sige, man optæller på et bestemt tidspunkt hvilke personer, der står i cpr-registeret. Dette gør man udfra den antagelse, at cpr-registeret nu er af en sådan kvalitet, at det vil være uøkonomisk at foretage en egentlig folketælling, idet man antager, at resultaterne af en sådan ikke vil være så forfærdeligt meget bedre end en registertælling.

Udviklingen henimod at have permanente ajourførte registre over hele befolkningen begyndte med folkeregistrenes indførelse i 1924. Før denne tid havde hverken lokale eller centrale myndigheder et permanent ajourført register over hele befolkningen. Over skatteydere har der naturligvis været ført registre langt tilbage i tiden, eller i hvert fald lister, der ajourførtes årligt, men ikke-skatteydere registreredes ikke systematiskt. Efterhånden, som der opstod byer af betydelig størrelse, blev dette et problem for politiet og de administrative myndigheder De lokale myndigheder begyndte derfor mange steder i byerne at foranstalte årlige tællinger af hele befolkningen. Det er dog egentligt forkert at bruge betegnelsen tællinger om disse dataindsamlinger, da formålet her ikke primært var statistisk. Som det kunne ventes, synes sådanne årlige tællinger først at være gennemført i København, hvor man begyndte før år 1800, men provinsbyerne kom også efterhånden med. For Odense er der f.eks. bevaret alfabetiske registre til sådanne tællinger fra perioden 1886-1907, men vi ved, at de odenseanske tællinger blev fortsat efter dette tidspunkt.

Det er som nævnt kun registre til tællingerne, der er bevaret for Odense. Selve tællingsskemaerne er gået tabt. For Svendborg er derimod selve tællingsskemaerne bevaret for næsten hvert år fra 1871 til 1923. Med folkeregistrenes indførelse i 1924 blev sådanne tællinger naturligvis overflødige. For nogle år er materialet fra Svendborg dog ukomplet, idet en del af skemaerne er gået tabt. Det bevarede materiale findes i Svendborg kommunale  arkiv, som for denne periode er afleveret til Landsarkivet for Fyn. Selv om dette materiale fra Svendborg er meget værdifuldt, er det imidlertid meget besværligt at bladre en hel tælling igennem, hvis man blot søger oplysning om een person eller familie. På Landsarkivet har man derfor arbejdet med at udarbejde et alfabetisk register til 1893-materialet. Dette år er valgt, fordi materialet ser ud til at være ret komplet for dette år. Den næste tælling, der kan blive udsendt register til, vil være den fra 1903. Dette vil dog først ske i 1983, idet selve tællingslisterne af hensyn til privatlivets fred først bliver almindeligt tilgængelige, når de er 80 år gamle.

På vegne Danske Slægtsforskere har jeg scannet værkets 4 bind til søgbare PDF-filer, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via disse links:

Bind 1: Indledning + A - Hansen, Hansine Andrea  

Bind 2: Hansen, Hansine Anne - Kordt

Bind 3: Krabbe - Petersen, Hans Marselius

Bind 4: Petersen, Hans Morten - Å