Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Lærerstanden ved de LÆRDE SKOLER i NAKSKOV m.fl." af F. E. Hundrup, 1866

Ferdinand Emil Hundrup (1808-1879) kom til verden i Slagelse som søn af en distriktskirurg. Han blev cand. philol. og underviste i Randers og Roskilde, indtil han p.g.a. sygdom måtte tage sin afsked og herefter virkede som bibliotekar. Mest kendt er han for sit store personalhistoriske forfatterskab.

I 1866 fik han udgivet "Lærerstanden ved de lærde Skoler i Nakskov, Nysted og Rønne" som en del af "Indbydelsesskrift til de offentlige Examina i Roeskilde Kathedralskole i Juni og Juli 1866".

Han indleder med:

Forord.

Jeg har ønsket, forinden jeg paa Grund af en Øjensvaghed, der allerede i flere Aar har forhindret mig i at undervise i de højere Classer, fratræder mit Embede, endnu i dette Program at meddele denne tredie Prøve af „ Lærerstanden ved de lærde Skoler i Kongeriget Danmark", og jeg har dertil valgt Skolerne i Nakskov, Nysted og Rønne, ikke fordi mine Samlinger om disse tilfredsstille mig bedst, men tvertimod fordi jeg ved disses foreløbige Udgivelse haaber at erholde nogle supplerende Tillæg, saaledes som det navnligen er lykkedes mig ved 1860 at udgive Lærerstanden ved Helsingørs lærde Skole.

Enhver saadan Meddelelse vil, ligesom enhver kortere eller længere Underretning om saadanne Hørere ved de lærde Skoler, eller overhovedet om ældre Studenter, om hvilke Efterretning ikke kan findes i trykte Skrifter, stædse være mig særdeles velkommen. 

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.