Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Bidrag til RUGAARD's, dens Læns og dens Lænsmænds Historie, af Vedel Simonsen, 1843-44

Lauritz Schebye Vedel Simonsen (1780-1858) blev født på "Elvedgaard" på Nordvestfyn som søn af godsejeren. Han blev student som 18-årig og bestod medicinsk embedseksamen som 23-årig. Tidligt blev hans interesse vakt for historiske emner. I de unge dage var det medicinal-historie og senere arkæologi, oldtids- og lokalhistorie. Han rejste meget og samlede stof til sine senere mange historiske udgivelser.

I 1843-44 fik han udgivet "Bidrag til den fyenske Kongeborg Rugaards, dens Læns og dens Lænsmænds Historie" i 3 bind. Den beskriver ikke alene gården men hele Skovby herred og anses for et væsentligt kildeskrift til Nordvestfyns (personal-)historie. Første bind indledes med denne forerindring:

Man har i Almindelighed ved den ældre Behandling af vort Fødelands Historie mere betragtet samme som en Kongehistorie end som en Nationalhistorie og ved dens Bearbeidelse mere taget Hensyn til Kongehuset end til Nationen, hvorfor den ogsaa i sidstnævnte Henseende har mangfoldige Mangler at afhielpe. Et af de Midler, hvorved vor Historie imidlertid lettest kunde blive mere national og hine Mangler derhos ogsaa lettest kunde afhielpes, vilde unægtelig være Anvendelsen af en større Flid paa de historiske Topographier eller en mere detailleret Udvikling af vore enkelte Kiøbstæders og deres Borgeres, samt vore enkelte Landsby-Egnes og deres Beboeres forskiellige Forhold og Skiebne giennem alle vexlende Tidsaldre og under alle sig giensidig afløsende Regieringer. Men der er tillige en Maade, hvorpaa disse historiske Topographier endnu vilde blive langt mere nationale og derhos ogsaa langt mere instructive og fuldkomne, nemlig hvis de, — mere end hidtil har været Tilfældet, — kunde udgaae fra Nationen eller fra Egnens Beboere selv end fra den Lærdes Studerestue eller naar Nationen selv ikke blot hentede sine Kundskaber i Localhistorien fra andres Skrifter derom, men derimod selv beskæftigede sig med, — enhver i sin Kreds og for sit Vedkommende, — at undersøge og at randsage samme; og dette Formaal var aldeles ikke uopnaaeligt, saasnart Beboerne først sattes i Stand til at sammenholde det, som andre af Archiver og Bibliotheker om deres Egn havde indsamlet, med de Kiendsgierninger, de selv daglig havde for Øie, og de Efterretninger og Sagn, de fra deres Forfædre havde nedarvet. Da det nu saaledes er og alt længe har været mit Ønske, at enhver i sin Kreds, forsaavidt Tid og Leilighed maatte tillade det, vilde beskæftige sig med det, der ligger ham saa yderst nær og som saavel maae være ham som enhver Fædrelandsven magtpaaliggende, da vi selv ingen Kundskab om vort Fødelands Fortid vilde have havt, hvis vore Forfædre intet havde optegnet os om samme, og vore Efterkommere ligesaalidet vilde have nogen Kundskab derom, hvis vi ikke saavel samle og opbevare hiint, som ogsaa tilføie det, vi med Hensyn hertil selv have seet og erfaret; saa har jeg ogsaa troet af mine Samlinger at burde udgive en slig omfattende Localhistorie, ikke fordi jeg troer, at den kan gielde som noget Slags Mønster, men i det Haab, at den maaskee dog kunde paapege, hvad der fortrinligst burde tages Hensyn paa, og hvorledes den almindelige Landshistorie maaskee rettest saa den specielle kunde anvendes, for i samme at aabne nye og hidtil ubekiendte Kilder for det Hele. Desaarsag har jeg ogsaa afbenyttet enhversomhelst af Specialhistoriens Kilder og det saavel Egnens Naturbeskaffenhed, dens Oldtidsminder og dens Folkesagn, som de den vedkommende Documenter og Annaler og det uden i mindste Maade at lade mig forvirre af den Overbeviisning, at hine ere mere dunkle og usikkre end disse, saasom jeg netop finder, at en slig gradviis Overgang fra Mørket til Lyset ikke blot er uadskillellig fra enhver fuldstændig Historie, men derhos ogsaa i det hele taget høist naturlig, da det netop er den samme Maade, hvorpaa Naturen saa at sige fremstiller os Alt her i Livet; thi ligesom det er Nat før Morgenen graaner og Morgengry før Morgenrøden viser sig og Morgenrøde før den klare Dag frembryder, saaledes begynder Menneskelivet ogsaa med Barnets ahnelsesfulde Drømme, Drengealderens eventyrlige Phantasier og Ungdommens dunkle, men glødende Følelser, indtil Manddommens klare Begreber omsider afløse saavel hine som disse; og som det er i det enkelte Menneskes Liv, saaledes er det ogsaa i Nationens; og den Historieskriver, der ogsaa i denne Henseende bliver Naturen troe, turde maaskee af alle have sig mindst at bebreide, hvad enten han saa foer vild paa de dunkle Stier, han nødsagedes til at betræde, eller ogsaa han var heldig nok til at finde den rette Vei og at aabne, om end ikke at bane den for de kommende Slægter.

      Elvedgaard den 26de Marts 1843.

                                                                         Vedel Simonsen.

Titlen indgår i RAO's bogsamling. Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bøgerne. Disse scanninger har jeg efterbehandlet til pæne og søgbare PDF-filer, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via disse links:

Første Deel

Andel Deel

Tredie Deel