Frederik Hjort (1863-1942) var født i Vemmelev på Sjælland og blev 1891 ejer af Bågegård ved Tommerup. Han var en meget aktiv foreningsmand og lokalhistoriker og har udgivet flere bøger, blandt andet "Historiske Oplysninger om Vissenbjerg Sogn og Birk" i 1924.

Bogens efterskrift lyder:

Idet jeg nu slutter denne lille Bog og overgiver den til Vissenbjerg Sogns Beboere og andre Interesserede, er det ikke uden viden om, at mange Skrøbeligheder klæber ved den og da bl. a. de mange tørre historiske oplysende Notater, der ved en mere indgaaende Behandling og Bearbejdelse vilde vinde betydeligt i Interesse. Naar jeg har skyet dette og valgt den her fulgte Vej, er det fordi at Bogen ellers vilde være svulmet op til en mægtig Størrelse og derved være bleven altfør kostbar at trykke i disse dyre Tider, og saaledes uoverkommelig at anskaffe for den største Del af Sognets Beboere. Som den nu foreligger, haaber jeg at den dog vil aftvinge nogen Interesse for langt de fleste og nogle vil maaske faa Lyst til at vide endnu mere end Bogen yder; men Vejen til hvor Kilderne springer vil man dog delvis finde angivet.

Maa jeg benytte Lejligheden til at bringe min hjærtelige Tak for udvist Imødekommenhed, til de mange i Vissenbjerg Sogn, som jeg saa tidt har plaget med mine, ofte nærgaaende, Spørgsmaal under mine hyppige Strejftog omkring i de forskellige Egne. Ligeledes takker jeg Arkivernes Embedsmænd for elskværdig Hjælp og Vejledning.

                                                                                         F. Hjort.

Frederik Hjort gennemgår bl.a. andet en del middelalderlige dokumenter med anvisning af kilder. Det er jo interessant for slægtsforskere og kan måske inspirere os andre til at opsøge tilsvarende kilder.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.