Bogen blev udgivet af Akademisk Forenng for Fyns Stift i anledning af universitetets åningshøjtidelighed 15. september 1966.
Historiker Jørgen Hæstrup indleder bogen med:
Forord
I efteråret 1965 opfordrede universitetsadministrator Bengt Bengtson Akademisk Forening for Fyns Stift til at samle de vigtigste kendsgerninger om forhistorien til det fynske universitet i et lille skrift, og foreningen besluttede at følge opfordringen, så nærværende skrift kunne foreligge ved universitetets åbning. Foreningen takker rektor Knud Mortensen for hovedarbejdet med udarbejdelsen.
Det mest bemærkelsesværdige ved forhistorien er formentlig det tempo, hvori begivenhederne har udviklet sig. Da tanken om et universitet i Odense for første gang blev ventileret i private kredse for mindre end ti år siden, var den almindelige reaktion den, at tanken var helt urealistisk. Man nævnede i flugten år 2000 som et rimeligere tidspunkt for tankens eventuelle virkeliggørelse. Få år efter - i januar 1960 - fremhævede medicinaldirektør Johannes Frandsen i et foredrag i Odense, at tanken om et medicinsk fakultet her i byen ikke blot var realistisk, men at en hurtig løsning var nødvendig. På dette incitament indledtes en realitetsbetonet lokal drøftelse og undersøgelse, hvor ikke blot spørgsmålet om et medicinsk fakultet, men også muligheden for andre fakulteter og et universitetsbibliotek blev nøjere gennemlyst. Endnu under denne lokale drøftelse lå dog sigtepunktet adskillige år ude i fremtiden, men under pres af det voksende behov for højere læreanstalter gik udviklingen næsten dramatisk i skred. Ved love i 1961, 1962 og 1964 besluttede folketinget oprettelsen af veterinær- og landbohøjskole, medicinsk fakultet og universitet i Odense, og kun en måned efter vedtagelsen af loven om det fynske universitet blev stillingen som administrator for det kommende undervisningscenter opslået.
Tempoet skruedes herefter yderligere i vejret. Da administrator Bengtson i september 1964 kom til Odense for at overvære den stiftende generalforsamling i Akademisk Forening for Fyns Stift, mødte han omgående det spørgsmål, hvornår man tænkte sig, at en undervisning kunne gå i gang. Spørgerne ventede vist almindeligt, at svaret ville lyde på en årrække - måske fem, måske ti år - men det forbløffende svar, der faldt, gik ud på, at man sigtede mod omgående realisation, helst en start pr. 1. september 1965, gerne og nødvendigvis med en midlertidig og improviseret lokaleordning.
Så hurtigt lod en ordning sig dog ikke presse igennem. Dertil var problemerne for store og for komplicerede. Men selv om åbningen af det fynske universitet og universitetsbiblioteket måtte udskydes til 1966, må det fastslås, at det tempo, planlægning og udvikling fik efter etableringen af universitetsadministrationen, var egnet til at tage vejret fra alle implicerede. Hvad der i 1960 forekom en utopi, i 1964 en uoverskuelig påstand, blev i 1966 en håndgribelig kendsgerning. Under en idérig improvisation, der konstant parredes med en langsigtet planlægning, tog påstanden måned for måned fastere form. Den eksplosive udvikling var ikke mindst bemærkelsesværdig derved, at den foregik på et tidspunkt, hvor praktisk talt alle de problemer, der knytter sig til vore universiteters forhold i henseende til organisation, struktur og undervisning, var taget op til generaldebat på landsplan. Det blev under hele denne debat fremhævet, at vel skulle det nye universitet i gang hurtigst muligt og derfor inden den omfattende debat endnu fuldtud havde nået at afklare begreberne om fremtidens universitetsformer, men de nye undervisningscentre måtte ikke af den grund støbes i så faste rammer, at nye muligheder forskertsedes. Standpunktet blev en inspiration, men tillige en komplikation for administrationen. I den almene universitetsdebat blev det nye universitet allerede før det fik kød og blod en katalysator i debatprocessen. Allerede som projekt bidrog det til at forcere tempoet i diskussionen og gøre denne mere konkret.
Det fynske universitet har fra starten haft medbør - oftest stormende medbør. Måtte medbøren efter en flyvende start fortsætte i smultere vande. Ekspansiv udbygning vil blive de nærmeste års presserende behov, men koncentration om og fordybelse i veldefinerede forskningsmål vil være det stadige ideelle behov for et vågent og samfundsbevidst universitet.
Jørgen Hæstrup
På vegne Danske Slægtsforskere har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.