Gordon Norrie (1855-1941) kom til verden i Helsingør som søn af en skibsklarerer. Som 18-årig blev han student fra Sorø, og 7 år senere tog han medicinsk embedseksamen. Han blev tilknyttet Garnisons Sygehus og var senere læge ved Københavns Væbning. I 1891 blev han udnævnt til korpslæge i hæren, hvor han i 1911 avancerede til stabslæge og chef for Garnisons Sygehus. Han specialisererede sig i øjensygdomme og blev anerkendt for nye behandlingsformer. Samtidig var han en meget flittig forfatter og fik udgivet flere anerkendte værker om medicinhistorie.
I 1918 udarbejdede han: "Københavns Garnisonssygehus 1818-1918", som indledes med:
Den 4. November 1918 er det 100 Aar siden, Københavns Garnisonssygehus modtog de første Patienter, og i den Anledning er dette Skrift udarbejdet paa Grundlag af Sygehusets Arkiv. Da Sygehuset var fyldt 75 Aar, gav Stabslæge Kier i „Militærlægen“ (1895) en Oversigt over de vigtigste Begivenheder i dets Historie, men den Opgave, som jeg har sat mig, er en væsentlig anden, idet jeg har ønsket at belyse saadanne Forhold paa Sygehuset, som maa antages at have kulturhistorisk Interesse, og hvorved Sygehusforhold i det hele i ældre Tid kan illustreres. Der er derfor ikke Oplysninger om Sygebevægelse, og der er heller ikke gjort Rede for de Perioder, hvor der er lagt stærkest Beslag paa Sygehusets Kræfter: Koleraepidemien 1853, de to slesvigske Krige og endelig den nuværende Verdenskrig. Det er ejendommeligt, at det største Krav, der er stillet til Garnisonssygehuset og overhovedet til noget Sygehus i Landet, er stillet til det, da det var en Olding paa 95—100 Aar. I de 4 Krigsaar August 1914—Juli 1918 optoges paa Sygehuset og dets Filialer 60847 Patienter, der tilsammen havde henved 1247000 Sygedage.
Jeg bringer Krigsministeriet en Tak, fordi det har bekostet Udgivelsen af Bogen.
Gordon Norrie.
Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.