Ludvig Conrad Neckelmann (1784-1865) kom til verden i Ebeltoft som søn af en major. Han blev student som 16-årig, juridisk kandidat som 20-årig og ses som byfoged i Randers, herredsfoged og senere borgmester i Randers. Ved siden af disse embeder dyrkede han sin interesse for historie, og i 1833 fik han udgivet "Randers Kjøbstæd i Tidsrum fra den ældste Tid indtil Kong Christopher af Bayerns Død i Aaret 1448. Af Neckelmann, Justitsraad, Borgemester og Byfoged".

Han indleder bogen med disse forord:

Endskjøndt der allerede exiterer tvende Beskrivelser af Randers Kjøbstæd, vil dog en nye historisk topographisk Fremstilling deraf formentlig ikke kunne mangle Interesse, deels fordi der er forløben omtrent 30 Aar, siden den var Gjenstand for en saadan Behandling, i hvilket Tidsrum betydelige Forandringer med den ere foregaaede, deels fordi der til Udarbeidelse af en nogenlunde fuldstændig Topographie maa haves saa mange forskjellige Hensyn, at der ikke vil kunne mangle Stof til yderligere Bearbeidelse af et saadant Æmne. Ifølge min Embedsstilling, der i mere end 22 Aar gjorde mig det til Pligt at søge Kundskab om denne Kjøbstæd i nøiagtig Detail, har jeg ikke kunnet indskrænke mig til at giøre mig bekjendt med Byens Tilstand i min Embedstid, eller den Tid som nærmest foregik denne, men jeg har ofte til Afbenyttelse ved affordrede Embeds Erklæringer, saavelsom til Embedsindstillinger, maattet søge Kundskab om Byen saa langt tilbage, som det har været mig muligt at finde nogen, hvilken jeg da leilighedsviis efter Evne har søgt at udvide. - Af de saaledes samlede Noticer med deraf uddragede Slutninger, i Forbindelse med allerede existerende Beretninger og Andres samlede Noticer, denne Kjøbstæd betræffende, hvoriblandt jeg fornemmelig maa bemærke den forhenværende Borgemesters Justitsraad Stadfeldts, agter jeg at forfatte og meddele en udførlig Beskrivelse af Kjøbstæden Randers, hvori jeg, foruden historisk at fremstille Byens Oprindelse, Municipal-Organisation, Communal-Forfatning, Beskrivelse og Tilstand fra den Tid, da dens Navn først forekomme, indtil den Tid, da den paatænkte Fremstilling fuldendes, agter tillige specielt at behandle Byens vigtigste Communal-Gjenstande, og de dermed i Forbindelse staaende Æmner, som kunne formodes at have særegen Interesse, hvorved mit Øiemeed fornemmelig vil være rettet derhen, at enhver Paagjeldende i denne Beskrivelse vil kunne faae Oplysning om de locale Institutioner og Bestemmelser, som kunne tjene til at afgjøre Ovæstioner om Pligter og Rettigheder i Henseende til Communen, og vil derhos vorde tilføiet Bemærkninger og Forslag til Forandring og Forbedring i de samme betreffende locale Bestemmelser.

Ligesom Byens Indvaanere derved vil kunne sættes istand til at kjende Byens Tilstand, og at faae forøget Leilighed til med Sagkundskab at yttre sig om samme, saavelsom om Byens Communal-Anliggender, saa haaber Forfatteren, at denne nøiere Kundskab vil kunne bidrage til Oplivelse af Almeenaand, der hidtil har slumret i Forholdene til Communen, ligesaavel som i de almindelige statsborgerlige Forhold; og nærer saaledes det Haab, at om han ved dette Arbeide ej ganske opnaaer, saa dog ei heller aldeles forfeiler det Øiemeed, som Statistikens berømre Lærer, afdøde Etatsraad Professor Niemann antydede for Topographien, idet han derom yttrer sig saaledes:

"So sind Topographien was sie sehn sollen, die Frucht und die Nahrung, die Wirkung wie die Anregung des Gemeinsinnes, eine gedeihliche Pflanze des öffentlichen Lebens."

Med dette første Hefte af den almindelige Deel udkommer samtidig det tidligere udarbeidede første Hefte af den specielle Deel: Om Fiskeriet i Randers Fjord. - I andet Hefte af den almindelige Deel vil Byen i historisk Følge vorde fremstillet i Tidsrummet fra 1448 til 1559, og i det andet Hefte af den specielle Deel vil Byens Markvæsen (Veiene indbefattede) vorde udførlig fremstillet, med Forslag til Forandring, som længe har været attraaet.

Citaterne G. A. R og G. A. D. betyde Geheime-Archiv-Document og Geheime-Archiv-Registratur.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.