Henrik Andersen Ussing (1877-1946) kom til verden i Sønderskov i Erritsø sogn som søn af en karetmager og i dåben kaldt Henrik Andersen. Han blev magister i nordisk filologi og blev tilknyttet som underviser ved flere forskellige skoler. Han er også kendt for en stor videnskabelig og folkeoplysende produktion. Sammen med sin fader Rasmus Andersen Ussing udarbejdede han i 1917 "Minder fra Erritsø". Bogen indledes med følgende:
Min Fader, Rasmus Andersens Ussing, er født paa en Gaard i Erritsø i 1843, og på sin Fødegaard voksede han op i en stor Børneflok. - Der var gamle Folk i Huset, min Oldefader, der ogsaa hed Rasmus, og hans Kone, Ingeborg. Bægge stammede fra Erritsø By og bægge var livlige Mennesker, der gerne gav sig af med Børnene og fortalte for dem. Ogsaa min Bedstefader Anders, og Bedstemoder, Karen, har hver for sig bidraget til at holde Sansen for gammel Sæd og Skik ved Lige i Slægten. Anders Ussing var den af sine Samtidige, der vidste bedst Besked om, hvad der var foregaaet i Sognet fra de ældgamle Tider, og hans ældste Søn, Rasmus, er vel den, der tiest og opmærksomst har lyttet til hans Fortællinger. Han tog Del i Arbejdet hjemme hos sin Fader, fra hans var Dreng, og blev ved Landbruget til han var en Snes Aar. Saa tog han sig for at bryde med gammel Bondesæd og gik i Hjulerlære og kom saaledes ind i Karetmagerfaget. Baade som Karl og senere som Svend har han været ude i det fremmede og opholdt sig i forskellige Egne af Landet. Men derefter kom han tilbage til Sognet igen og nedsatte sig som Mester; først tog han Ophold paa sin Fødegaard; men senere, da han giftede sig, købte han sit eget Sted med en Jordlod til. Siden den Tid har han paa sin Ejendom, Markusbanke, drevet Landbrug og Vognforretning. Han har med lige Iver dyrket sin Jord og ledet Vognfabrikationen og rejst over store Dele af det sydlige Jylland for at handle med sin Vogne, og samtidig har han faaet Tid til at læse en Mængde Bøger, dels Skønlitteratur, dels oplysende, navnlig historisk Litteratur. Hans Sans for Fortidens Liv, som han havde faaet i Vuggegave, er med Tiden stadig blevet dybere. Han fortæller gerne om, hvad han har set og hørt i de unge Dage. Som Dreng har jeg tit fulgt ham paa hans Køreture, og hver Ferie er jeg kommet til hans Hjem. Naar vi da ved Sommertid kørte ud til en eller anden Landsby i Omegnen, eller naar vi en smuk Sommeraften vandrede ad Landevejen, forbi Markusbanke nedad mod Snoghøj, eller vi ved Vintertid sad i fortrolig Klynge hjemme, eller naar vi vi kom til Julegilde i min Faders Fødegaard, hvor saa mange gamle Ting minder om Fortiden, da faldt Talen jævnlig paa fordums Dage; svundne Tiders Sæd og Tro og Mennesker fik da Liv igen i Faders Fortællinger. - Da jeg fik Forstand paa, at der i hans Minde lever en Verden, som vilde falme hen, hvis den ikke blev reddet fra Forglemmelse ved at blive optegnet, bad jeg ham om at nedskrive sine Fortællinger, saa vidt muligt i samme Vendinger og Udtryk, som naar han meddelte dem mundtligt. Gennem det meste af en halv Snes Aar har han da nedtegnet sine Minder om det gamle Erritsø. Under selve Udarbejdelsen har han jævnligt givet sig i Samtale med sine Søskende eller med andre ældre Erritsøboere for at opfriske et og andet, der var ved at udviskes; paa den Maade har han modtaget nogle Bidrag til sine Optegnelser. Gaardejer Morten Andersen i Erritsø har saaledes nedskrevet Minder fra sin Deltagelse i Krigen 1864 og stillet dem til vor Raadighed, og Gaardejer P. Møller, Kongsted, har overladt os Optegnelser efter sin Bedstefader Peder Mikkelsens Fortællinger. Daniel Jørgensens Fortællinger er nedtegnet af min Farbroder, H. A. Ussing, Fuglsanggaard. Enkelte Ting har jeg meddelt efter Selvsyn eller Selvoplevelse. Men langt den største Del af Bogen er min Faders Optegnelser, som jeg meddeler hovedsagelig med deres egen Ordlyd. Derfor er Fortælleren, »Jeg«et, overalt min Fader, hvor ikke andet er anført. Min Lod i Bogen er i det væsentlige den, at jeg har tilskyndet Nedtegnelsen og ordnet den anselige Bunke, som det efterhaanden hobede sig op til.
Henrik Ussing.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.