Hans Henrik Jacobsen (1936-2008) kom til verden i Taastrup, Lunde sogn på Nordfyn som søn af en husmand. Han tog mellemskoleeksamen fra Odense Katedralskole og blev student samme sted som 18-årig. Efter 7 år på Københavns Universitet blev han cand. mag med tysk som hovedfag og vendte tilbage til Odense Katedralskole, hvor han var tilknyttet de næste 43 år. Ved siden af denne gerning dyrkede han sin store interesse for historie og fik udgivet et stort antal artikler og bøger om lokalhistorie især omhandlende Odense og Nordfyn.
I 1993 fik Hans Henrik Jacobsen udgivet: "Digtere i Odense" med dette indhold:
Thomas Kingo (1634-1703)
Ambrosius Stub (1705-58)
H.C. Andersen (1805-75)
Frederik Paludan-Muller(l809-76)
Carl Bagger (1807-46)
Emil Aarestrup (1800-56)
Sophus Michaélis (1865-1932)
Sophie Breum (1870-1935)
K.L. Aastrup (1899-1980)
Bogen indledes med:
Forord
En række af vore kendte digtere har haft tilknytning til Odense. Flere af dem er født i Odense og boede her en årrække (H.C. Andersen, Sophus Michaélis, Sophie Breum); én blev født på Vestfyn og kom til Odense, da han skulle til at gå i latinskole, og på et senere tidspunkt i sit liv vendte han tilbage til byen (Ambrosius Stub); én blev født i Kerteminde og kom til Odense, da faderen blev udnævnt til stiftsprovst, og det faldt sammen med, at han selv skulle i latinskole (Frederik Paludan-Miiller), mens de øvrige kom til Odense i en moden alder for at overtage et embede eller en stilling, som de havde søgt (Thomas Kingo, Emil Aarestrup, Carl Bagger, K.L. Aastrup).
Alle har de markeret sig som digtere, og så godt som alle genrer er repræsenteret i deres samlede forfatterskab. Det er imidlertid ikke deres værker, der er det centrale i denne forbindelse. Det er digterne og deres forhold til Odense, som de en kortere eller længere del af deres liv var knyttet til. Spørgsmål som disse søges besvaret: Hvorledes trivedes de i Odense? Hvilke vilkår havde de at arbejde under? Hvilken rolle kom omgivelserne til at spille i deres produktion? - Med andre ord: Hvad gav Odense disse digtere, og hvad gav de Odense?
Vi skal møde H.C. Andersen som barn og senere som gæst i Odense, Ambrosius Stub som discipel i latinskolen og senere en periode som borger i byen, Frederik Paludan-Miiller og Sophus Michaélis som studenter, Kingo som biskop, Aarestrup som embedslæge, Carl Bagger som redaktør af Fyens Stiftstidende, K.L. Aastrup som stiftsprovst og senere domprovst samt Sophie Breum, der tilbragte sine første 40 år i Odense og resten af sit liv følte sig nært knyttet til fødebyen. Hovedvægten er i biografierne for de enkeltes vedkommende lagt på Odense-årene, og i tilknytning dertil bringes en række tekster, skrevet i Odense eller med motiver fra Odense. De udvalgte tekster kan som følge deraf ikke være dækkende for hele forfatterskabet.
Ialt drejer det sig om en periode på 300 år - fra 1677, hvor Kingo kom til Odense, og til 1980, hvor den sidste af vore digtere forlod byen -, og vi følger i store træk byens udvikling gennem hele perioden. Byen Odense, som den første af digterne færdedes i, var selvsagt en anden, end den, den sidste af dem færdedes i, og der redegøres kort for udviklingen inden for områder, der er relevante i denne sammenhæng, eksempelvis kirke- og skolevæsen, sundhedsvæsen, presse, bystyre, befolkningstilvækst m.v.
Set på denne baggrund må der ikke herske tvivl om, at det er en Odense-bog, der sendes på markedet, og at den har krav på at blive læst som et lokalhistorisk bidrag.
Hvad selve fremstillingen angår, bruges principielt ny retskrivning i citaterne i biografierne, mens teksterne, der bringes i tilknytning til biografierne, gengives med original retskrivning og forsynet med relevante noter.
For de tre yngste af forfatterne gælder det, at der hidtil ikke har været udarbejdet egentlige biografiske fremstillinger. Kerteminde Museum og dets formand, lektor Hugo Madsen har venligt stillet materiale til rådighed vedrørende Sophie Breum, og om K.L. Aastrup er der givet værdifulde oplysninger af sønnen, sognepræst Valdemar Aastrup, Ørting, og andre, der har haft nært kendskab til ham.
For kritisk gennemlæsning af manuskriptet takker jeg min gode ven, rektor Erling Christensen, Grenå.
For økonomisk støtte ved udgivelsen takker jeg Ingeniør N. M. Knudsens Fond, A/S, Fehr & Co's Legat og Fyens Stiftsbiblioteks Legat.
Næsby, december 1992 Hans Henrik Jacobsen
Indehaverne af ophavsretten har givet mig tilladelse til at scanne bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades til personligt brug via dette link.