Laura Caroline Jacobsen (1858-1932) blev født i Halleby Ore ved Jyderup på Vestsjælland som datter af en husmand og tømrer. Hun voksede op i fattige kår, blev gift med træskomager, møller og høker Søren Peter Jensen (kaldet Graves) og levede med ham et slidsomt liv. På sine ældre dage skrev hun nogle digte og fik optaget artikler i avisen om gammelt folkeliv. 

Henrik Andersen Ussing (1877-1946) kom til verden i Sønderskov i Erritsø sogn som søn af en karetmager og blev i dåben kaldt Henrik Andersen. Han blev magister i nordisk filologi og blev tilknyttet som underviser ved flere forskellige skoler. Han er også kendt for en stor videnskabelig og folkeoplysende produktion. 

I 1921 påtog Henrik Ussing sig at bearbejde Karoline Graves optegnelser fra et langt bondeliv. Bogen indledes med denne fortale:

1 1909 boede Karoline Graves og hendes Mand paa et Husmandssted i Viskinge ved Værslev Station, Holbæk Amt. Hun var da en midaldrende Kone. Et Brev, hun d. 11. Januar 1909 har skrevet til »Dansk Folkemindesamling«, viser, hvorledes hun kom ind paa at optegne Folkeminder: Hun har i »Sorø Amtstidendes Søndagslæsning« set, at Dansk Folkemindesamling søger Oplysning om, hvad der endnu lever i Erindringen hos Almuesfolk om Forfædrenes Liv, Skikke og Tænkemaade; hun har hørt mange af den Slags Ting fortælle af sin Fader, der er død for mange Aar siden, og hvad han fortalte sine Børn, har gravet sig uudsletteligt ind i hendes Hukommelse; saa snart hun paa Papiret begynder at opfriske disse Fortællinger, vil alt staa lyslevende for hende igen. Hun sender straks en Prøve paa sin Fortællemaade, og hun tilbyder nu — trods det, at hendes Tid i Forvejen er stærkt optaget — at fortsætte med disse Optegnelser.

Da hun fra Folkemindesamlingens Side mødte Opmuntring, tager hun fat, og den 4. Februar indsender hun saa en Del af sine Optegnelser, »haabende, at der ses lidt igennem Fingre med alle de Fejl, som jeg nok ved det vrimler af. Men det er ikke saa let at skrive, naar man ikke har Ro til det, og det har jeg ikke; thi vi har kun een Stue til Ophold for 5 Mennesker, vi har nemlig 3 Børn. ....Alt, hvad jeg har skrevet om, er foregaaet i Omegnen af Tiissø, særlig Nord for denne........ Angive nogle bestemte Kilder for min Viden kan jeg ikke; det er jo noget, der har ligget gemt i Hukommelsen fra Barndommen af, og naturligvis noget, som jeg altid har haft særlig Interesse for. Da jeg begyndte at skrive, tænkte jeg slet ikke, jeg var i Stand til at faa udfyldt det Papir, der første Gang blev mig tilsendt; men alt som jeg skrev, dukkede der mere og mere op, som jeg antog kunde have Interesse.« — Saaledes kom Karoline Graves altsaa ind paa sin Optegnervirksomhed til Dansk Folkemindesamling. Og hun fortsatte flittigt dette Arbejde i 1909 og de følgende Aar. Hun optegner sine Minder, efterhaanden som de strømmer ind over hende; derved kommer de naturligvis i en noget tilfældig Orden, og da Optegnelsen staar paa i flere Aar, og hun efterhaanden sender det opskrevne ind til Folkemindesamlingen, undgaas Gentagelser selvfølgelig ikke. Men hendes Hukommelse har bevaret en overordentlig Rigdom af Træk, baade saadanne, som hun selv har iagttaget, og saadanne, som hun har hørt fortælle. Og hun forstaar hver Enkelthed og Afskygning, som man forstaar det, man er vokset op med fra sin tidligste Barndom. Hvert enkelt Træk fremstiller hun i et levende og anskueligt Sprog, hvor hun lægger Vægt paa at bruge de Ord og Vendinger, som hører Egnens Maal til.

Udgiveren har taget det store Materiale for sig og søgt at sætte hver Ting paa sin Plads. Jeg har i mange Tilfælde forkortet Fremstillingen, men overalt, hvor det var muligt, søgt at bevare Optegnerskens Udtryksmaade, navnlig hvor der i Optegnelserne fandtes folkelige Vendinger og Ord. I en Del Tilfælde har det haft sin store Betydning, at Karoline Graves i sine Optegnelser har omtalt den samme Sag flere Gange; det har i slige Tilfælde været muligt at give Fremstillingen i denne Bog en Fylde af Enkelttræk, som ikke fandtes i hver af de oprindelige Optegnelser for sig.

For første Gang i dansk Litteratur (og maaske i al Litteratur overhovedet) er her Husmands- og Landsbyhaandværkerstanden blevet skildret udførligt og alsidigt af en, der alle Dage selv har tilhørt denne Stand. Det er det Folkelag, der altid har taget det haardeste Slid i dette Land og baaret det nøjsomst og taalmodigst, og endda for det meste baaret det med lyst Sind. Karoline Graves har alle sin Stands udmærkede Egenskaber, og dertil kommer, at hun har evnet skriftligt at give Udtryk for sine Standsfællers Erfaringer og Opfattelse. Derved ser vi gammel Bondesæd fra et nyt Synssted.

Maler Peter Johansen var født paa Langemark, Buerup Sogn, Karoline Graves’s og hendes Faders Fødeegn; paa een Gang Landsbyhaandværker og Kunstner havde han Aarene igennem jævnlig taget Skitser af gamle Huse baade udvendig og indvendig; efter disse Tegninger udførte han i sine senere Aar farvelagte Billeder. Efter at Peter Johansen i 1920 var død, 72 Aar gammel, har hans Søn, Snedker Johansen, Buerup, elskværdigt og beredvilligt stillet sin Faders kulturhistorisk interessante Tegninger til Tjeneste ved Udgivelsen af denne Bog, hvorfor der herved bringes ham en hjærtelig Tak. En Søn af Peter Johansen, Kunstneren Victor Johansen, har malet Originalen til Billedet »Langemark og Aamosen«; nogle Tegninger har Hr. Arkitekt H. Zangenberg, Sorø, med vanlig Hjælpsomhed og Kyndighed udarbejdet efter skriftlige Meddelelser og Skitser af Karoline Graves; en Del Billeder er gengivet efter Fotografier, der er taget i Kalundborg Musæum, hvor Karoline Graves nu er Opsyn og Foreviser; Dansk Folkemindesamling har stillet nogle Fotografier til Raadighed, og 3 Billeder er laant fra H. V. Clausens fortrinlige Værk »Fra Holbæk Amt«. — Alle dem, der saaledes har ydet Bidrag til at anskueliggøre Indholdet i denne Bog, bringer jeg min bedste Tak.

Direktionen for den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse bringer jeg min ærbødige Tak for Understøttelse under Arbejdet med Udgivelsen af denne Bog.

 

                    Asserbo, Sorø, d. 16. Febr. 1921.

                                                                                    H e n r i k    U s s i n g.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.