Axel Ravnholt (1881-1940) kom til verden i Ravnholt i Thorning sogn syd for Viborg. Han blev apoteker og drev Nørre Nebel Apotek fra 1933 og indtil sin død. Han har skrevet nogle få bøger og artikler med lokalhistorisk eller farmaceutisk indhold. I 1934 udkom hans bog "Historiske og topografiske Efterretninger om Thorning Sogn indtil ca. 1800 : en Hjemstavnsbog".
Bogen indledes med:
Hjemstavnsfølelsens historiske Baggrund.
Den evige Kilde til Foljelivets
Fornyelse er Folkets Historie.
Sansen og Interessen for Kendskabet til vore forskellige Landsdeles og Egnes historiske og topografiske Forhold har i de senere Aar været i en glædelig Udvikling.
Baggrunden for denne stigende Interesse for lokalhistorisk Kendskab er utvivlsomt en vaagnende Kærlighed til Hjemstavnen eller en - omend tildels ubevidst - Længsel efter Kendskab til Hjemstavnens Natur, Ejendommelighed og Minder. Et Udtryk herfor er bl.a. Dannelsen af de historiske Samfund, som nu i en Aarrække har virket i de forskellige Amter. Ogsaa Viborg Amt er i saa Henseende kommet med.
Et saadant Arbejde for at udbrede det lokalhistoriske Kendskab er velegnet til at fremme Forstaaelsen af den Sammenhæng, der er mellem hele vort Folks historiske Udvikling og den enkelte Egns eller det enkelte Sogns Historie, og i det hele taget alt det, der gennem Tiderne har medvirket til at danne og præge den enkelte Egn, dens Natur og Befolkning.
Ud fra Kendskabet til Hjemstavnen i Fortid og Nutid vokser naturligt Følelsen af Samhørighed mellem alle vort Lands Egne og Beboere, og ud fra Forstaaelsen heraf springer igen Kærligheden til Fødestavn og Fædreland. Ud fra Viden om og Kendskab til Fortiden vokser Forstaaelsen af Nutiden, dens Vilkaar og Mennesker. Og ud derfra gror atter Haabet og Fremtiden.
Af Oplevelse og Kendskab gror Hjemkærligheden, der, som Digteren siger, bor os alle i Bryst.
Denne Hjemkærlighed er i egentlig Forstand Fædrelandskærlighedens Kilde. Intet er mere naturligt og oprindeligt, og derfor stærkt hos Mennesker, end Følelsen af Samhørighed med Familie, Slægt og den Plet eller Egn, hvor den har levet og nedlagt sit Arbejde gennem lyse og trange Tider, set sine Bestræbelser bære Frugt, sin Slægt og sig selv vokse op, modnes, falme og give Plads for andre.
I nogen Grad kan det vist siges, at denne Følelse af Samhørighed med Hjemstavnen hos det sidste Slægtled træder stærkere frem end Følelsen af folkelig og national Enhed. Men Hjemstavnsfølelsen er egentlig Fædrelandskærlighedens rette Form, thi den bygger paa det, som kendes, det som er oplevet. Fædrelandskærligheden i ældre Betydning elskes væsentlig hos den unge Slægt frem ved Fortælling om Personer og Tildragelser. Den bliver i første Række tillært. Hjemstavnsfølelsen er, fordi den er indlevet gennem Opvæksten, mere personlig og derfor mere holdbar og værdifuld.
Lige siden de danske Folkevisers Tilblivelse har vi Eksempler paa, hvorledes Kærligheden til Hjemstavnen gennem Digtning og Literatur har været Emne for Digteres og Forfatteres Arbejde. Ingemann, Chr. Winther og H. C. Andersen har f. Eks. givet smukke og stærke Udtryk for denne Følelse.
I vore Dage er der opstaaet en hel Hjemstavnsliteratur, baade i Digt og Prosa. Men vil vi søge at finde den første egentlig danske Hjemstavnsdigter fra vor egen Tidsalder, da maa vi standse ved St. St. Blicher. - Har var den der først indførte den jævne Almue i Literaturen, hvor han jævnt og sympatisk skildrede dens Liv og Tanker, og han var den første, der klart gav Udtryk for den dybe Hjemfølelse hos Mennesker i en Egn. Det er da værd at lægge Mærke til, at Blicher netop havde sit Udspring og en Del af sin Virkeplads i den Egn, hvorfra denne Bog har hentet sit Emne.
Blicher har i vore Dage faaet flere Efterfølgere. For Midtjyllands Vedkommende vil det være tilstrækkeligt at nævne Johs. V. Jensen og Jeppe Aakjær. Den sidste har især ved sine mange herlige Sange bidraget til at vække Følelserne for Hjemstavnen, Slægten og Barndommens Minder:
"Et dugfyldt Syn fra Hjemmets Kaalgaardsdige
opvejer tusind Mil i fremmed Rige."
Der er næppe Tvivl om, at saaledes som det i saa Henseende er gaaet denne Bogs Forfatter, saaledes er det gaaet mange: Efterhaanden som man i Tid og Rum er blevet fjernet fra Fødestavnen, fra Barndomstiden og dens Oplevelser, er Minderne derom blevet mere levende og stærkere. Dette medfører ikke blot en Længsel efter Gensyn og Genoplevelse, men det rækker videre til en Trang til et nøjere Kendskab til og nærmere Forstaaelse af Hjemegnen og dens Fortid. Kun i Sammenhæng med Fortiden og Udviklingen er Mennesker og Tilstande, som de er, og kun paa Baggrund af Tidernes Tildragelser forstaar man Livet og dets Ytringer i Nutiden.
Det er Opdagelsen heraf og den Længsel og Glæde, som det bringer til Sindet, der faar Mennesker til at søge tilbage og spejde efter Klarhed over og Forstaaelse af Fortidens Gang og Forfædrenes Liv: Hvor langt tilbage mon vi kan spore Naturens Værk og Resultater? Hvornaar gjorde Menneskene deres Indtog i vor Egn, og hvordan var de Vilkaar, de blev stillede under? Hvorledes formede Livet og Dagen for dem, hvad saa og oplevede de, og hvorledes spandt ogsaa deres Virke sig ind i og blev et Led i hele vort Folks og vort Lands Udvikling og Fremgang? Har mon ogsaa de oplevet "Kriser" med trange Tider og tunge Tilskikkelser, blev ogsaa min Egn berørt af de Tildragelser, som vi ved er overgaaet vort Land?
Fik ogsaa min Egn, mit Sogn og mine Forfædres Tilværelse Del i de store, løfterige Stunder, da der blev sat dybe Spor i Slægtens Udvikling og Landets Historie? Blev ogsaa min Hjemegns Beboere berør af de glædefyldte Tider, da Nyskabelser fandt Sted paa Vejen imod Fremtiden?
For de, som har Øre og Hjerte aaben, kan en historisk Undersøgelse i mange Henseender give Svar paa disse Spørgsmaal. Og det er ud fra en levende Trang til saadanne Besvarelser, at de følgende Efterretninger er samlede og udarbejdede. De giver sig ikke ud for at være fyldestgørende i den Forstand at alt er medtaget, men de vil forhaabentlig være velegnede til hos ældre og yngre, og da særlig hos dem, der har deres Udspring fra Thorning Sogn at vække og nære den Hjemstavnsfølelse, som en Gang vakt, giver en Rigdom mere og styrker Kærligheden til Folk og Land.
Den indledende og orienterende Oversigt, der er knyttet til de enkelte Kapitler, er tænkt som en Bestræbelse efter i nogen Grad at lade Bogens Indhold række ud over Sognets Grænser, saaledes, at der i Tilknytning til de forskellige Tider og Emner bliver fæstnet et almindeligt Indtryk af Forholdene i hele Landet eller dog i Jylland. Det har dermed tillige været Tanken, at Bogen eventuelt ogsaa kan finde Anvendelse ved Undervisningen i Børne- og Ungdomsskoler, hvor man ønsker at fremme Kendskabet og Kærligheden til Hjemstavnen og dens Minder.
Det er tillige Forfatteren Haab, at Bogen, om den opvoksende Slægt faar den i Hænde, vil vise sig i Stand til hos denne at blive et medvirkende Middel til at skabe Forstaaelse af og Agtelse for Fædrenes jævne Virke.
Hos de ældre af "Sognets Børn" tilstræber den, hvad enten de nu har faaet deres Virkeplads andet Sted eller endnu er bosiddende i Sognet, at blive en Tilskyndelse til, enten i Virkeligheden eller blot i Tankerne at vende tilbage til Udgangspunktet for i Barndommens Egne at opleve Sandheden i Digterens Ord:
"Hvad var vel i Verden det fattige Liv
med alt dets fortærende Tant,
om ikke en Plet med en Dal og lidt Siv
vort Hjerte i Skælvinger bandt?
Om ikke vi drog fra det yderste Hav
for rynket og bøjet at staa
at høre de Suk, de Mindernes Kluk
fra Bækken vi kyssed som smaa."
Nr. Nebel i August 1934.
Forfatteren.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.