Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Sønderjydske Skatte- og Jordebøger fra Reformationstiden" af F. Falkenstjerne og Anna Hude, 1895-99

Der er et rigtig godt navneregister sidst i bogen, ellers vil jeg blot henvise til:

F o r o r d.

 

Forarbejderne til nærværende Skrift paabegyndtes i Aaret 1889 af Cand. theol. F. Falkenstjerne, hvem Rigsarkivar A. D. Jørgensen havde udset til Arbejdet paa Grund af hans Interesse for Sønderjylland og Kendskab til dettes lokale Forhold, og hvem han havde sat ind i sin Plan med det. Dels Rigsdagsvirksomhed og dels megen Sygdom lagde Kand. Falkenstjerne mange Hindringer i Vejen, saa at Arbejdet, der i sig selv krævede ikke ringe Tid, kun skred langsomt fremad. Trykningen begyndte i Aaret 1892, og først i Sommeren 1895 kunde 1. Hefte, indeholdende 15½ Ark, udsendes. I Januar 1896 udnævntes Falkenstjerne til Præst i Jylland, og derved afbrødes hans Arbejde i Arkivet fuldstændig, men det var hans Ønske at fortsætte Udgivelsen, i hvert Fald at bearbejde det indsamlede Materiale. Allerede i December samme Aar døde han imidlertid uden, som det synes, at have kunnet gøre videre ved sine Samlinger, og disse afleveredes da til Arkivet. Da saa det følgende Aar ogsaa A. D. Jørgensen bortkaldtes, vare de to eneste, som kendte Planen i dens Hovedtræk og Enkeltheder, gaaede bort. Det blev derfor ikke heller nogen let Opgave at fortsætte, men da det paa den anden Side ikke syntes ønskeligt at lade det udkomne Hefte staa som et ufuldført Brudstykke, besluttedes det at gaa videre, og da Arbejdet formentes helst at burde udføres ved Arkivets egne Kræfter, overdroges det — i Slutningen af 1897 — til Dr. phil. Anna Hude. 

Det blev da hendes Hverv først af det foreliggende Hefte at danne sig et klart Begreb om Planen for Bogen og Principerne for Udgivelsen og dernæst at gøre det af Pastor Falkenstjerne samlede Materiale færdigt til Trykning eller, naar det viste sig mindre egnet dertil, erstatte det med nyt. Fra S. 249 er Arbejdet saaledes hendes, om hun end, navnlig for Skattelisternes Vedkommende, har kunnet benytte sin Forgængers Forarbejder, som hun dog overalt har sammenholdt med selve Originalerne. Hende skyldes ogsaa Registeret. Ved Korrekturlæsningen har Arkivsekretær, Dr. phil. W. Christensen bistaaet.

Paa et enkelt Punkt er, som det synes, den oprindelige Plan fraveget. S. 14 henvises nemlig til Kirkegodsregnskaber, som ville blive meddelte i det følgende; men da de ere fra det 17. Aarhundrede, syntes det uforsvarligt at optage dem i et Værk, der paa Titelbladet siges at angaa Reformationstiden, og de ere derfor udeladte. Overhovedet er det efter Falkenstjernes Optegnelser og en enkelt lille Notits fra A. D. Jørgensens Haand at dømme ikke usandsynligt, at den ved Titelen angivne Tidsgrænse — den første Halvdel af det 16. Aarhundrede — er overholdt strængere i 2. Hefte end oprindelig paatænkt. At alle Enkeltheder skulde være blevne behandlede ganske ens i begge Hefter, tør næppe heller haabes.

Udgivelsen af et Stof som nærværende har været forbundet med ikke faa Vanskeligheder, dels fordi det ofte har været svært at fremstille det i tabellarisk Form, dels fordi Sproget hist og her har lagt Hindringer i Vejen. Naar undtages Ribe Kapitels Jordebog og til Dels Riberhus Lens Regnskaber, hvor Sproget er dansk, ere Originalerne nemlig paa Plattysk, og den ved Udgivelsens Karakter paabudte Oversættelse herfra til Dansk har undertiden frembudt Vanskeligheder. Medens saaledes Kendingsord som gamle, unge, store, lille osv. ere gengivne paa Dansk (f. Ex. Lille Maties S. 240), er den plattyske Form beholdt for de samme Ord, naar de ere gaaede over til at være Navne (f. Ex. Lutke Jappensen S. 228); men der er Tilfælde, hvor det ikke bestemt kan afgøres, om man staar overfor det ene eller det andet Slags Ord, idet adskillige Efternavne, der ikke ende paa sen, ogsaa forekomme som Fornavne. Derimod er den plattyske Form bevaret for alle Navne, der tillige kunne betegne Stillinger; saaledes kan f. Ex. den S. 92 nævnte Michel Schrøder være en Mand af Navnet Schrøder, men ogsaa være en Mikkel Skrædder.

Til Forstaaelse af Udgaven skal endnu bemærkes følgende. Naar der i Listerne er anbragt en Klamme ({) foran to eller tre Navne, betegnes dermed, at Bærerne af disse Navne formenes tilsammen at eje en Gaard, fordi deres Afgifter supplere hverandre; ofte, men ingenlunde altid, er det, som Navnene synes at vise. Fader og Søn eller Søskende. En Klamme (}) bag efter Navnene betyder derimod, at den samlede Afgift i selve den originale Liste er henført til to eller flere Personer.

Originalernes Stavemaade af Sted- og Personnavne er bevaret, idet dog nogle faa Ændringer ere foretagne efter bestemte, nedenfor angivne Regler.

Hvad Betydningen af det foreliggende Skrift angaar, maa den nærmest søges i topografisk og fiskal Retning. En ikke ringe Interesse frembyde de mange Navne, idet de bl. a. give Bidrag til Oplysning om Befolkningens Nationalitet i Sønderjyllands forskellige Egne for 3—400 Aar siden; kun maa man ikke lade sig lede paa Vildspor af de tyske Skriveres Lyst til at give rent danske Navne et tysk Tilsnit. De to sidste Afdelinger, Adels- og Kirkegodset, ere meget mangelfulde; det tilstedeværende Materiale har dog ikke tilladt at give mere.

 

             Rigsarkivet, i Juni 1899.

 

                                                                            C. F. Bricka.

Titlen indgår i RAO's bogsamling. Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.