Claus Moldt var min grandonkel (gift med min farmors søster). Han var dermed ikke som de øvrige personer i mine "gode" historier min direkte ane. Når jeg alligevel vælger at berette om ham, er det fordi, jeg er opkaldt efter ham, og så var han iøvigt en stor personlighed.
Claus blev født 2.12.1899 i Stevning by i Svendstrup sogn på Als som søn af daglejer Diderik Moldt og Anna Christine Clausen. Hans dåb stod 21.1.1900 i Svenstrup kirke, og gudfaderen var Claus Clausen fra Helved (på Als). Så nu ved jeg, at mit fornavn stammer fra Helved.
I 1903 flyttede familien til moderens fødested i Helved, hvor Claus voksende op sammen med 3 søskende. Han blev konfirmeret 29.3.1914 i Notmark Kirke.
I marts 1917 var han til optagelsesprøve på "Königliches Seminar" i Haderslev. Landsarkivet i Aabenraa har passet godt på seminariets dokumenter, som jeg har kigget lidt i. Jeg må konstatere, at hans karakterer i de enkelte fag lå noget under middel, bortset lige fra Französisch, hvor han skorer pænt. Alle opgaver blev besvaret med en sirlig tysk gotisk håndskrift, bortset fra faget Dänisch:
Optagelsesprøven blev heldigvis bestået, og Claus kunne nu komme i gang med sin udddanelse til skolelærer. I september 1917 var der bud efter ham. Faderen var blevet syg og havde brug for Claus derhjemme. Faderen skrev dette brev til seminariedirektøren:
Orloven har vel ikke varet så længe, så Claus kom formentlig tilbage til Haderslev og fortsatte sin uddannelse, men kun for en kort stund:
Claus var jo født og opvokset i den siden 1864 tyske del af Sønderjylland/Als, og selvom han var ud af en dansksindet familie, måtte han lide den store tort 1.1.1918 at blive indkaldt til militærtjeneste og deltage i 1. verdenskrig på den tyske side. Fra en avisartikel i forbindelse med 66-års dagen for våbenstilstanden efter krigen beretter Claus selv:
Jeg blev indkaldt 1. januar 1918 som del af årgang 1899, den sidste der kom med i krigen. For mit vedkommende sluttede krigen i sommeren 1918 på en måde, der også kunne have sluttet mine drømme om en fremtid som skolelærer.
Claus Moldt blev ramt af en kugle under sin indsats på skyttegravsfronten i Franrkig. Han fik underansigtet knust, og lægerne sagde, han aldrig kom til at tale igen.- Men de tyske læger var dygtige ... de havde haft rigelig lejlighed til at øve sig, siger Claus Moldt. - Og kvæstelserne voksede sammen til den dag, da jeg kunne sige mine første grynt igen. Det var nok det glædeligste øjeblik i mit liv.
Claus Moldt fortæller, at han og en officer var sendt ud på natrekognoscering i ingenmandsland. Ved en pigtrådsspærring valgte de at søge højre om den. De vidste godt, at de derved kom betænkeligt nær den franske linie., men, som Moldt siger, dovenskaben sejrede over forsigtigheden. Der faldt to skud, og det ene ramte Moldt i ansigtet. Trods kvæstelsen lykkedes det ham at vende tilbage til de tyske linier og at gå, som han blev kommanderet til, til nærmeste feltlazaret. Hans sidemand på marchen havde fået skudt sin ene fod af. Også han nåede frem. Vi var virkelig blevet hårdføre, siger Claus Moldt.
Men det gik langsomt med helbredelsen. Derfor var Claus Moldt stadig på lazaret, da krigen nærmede sig afslutningen. Det var i Tübingen i Sydtyskland. De første dage i november fik han orlov og begav sig nordpå.- Vi havde da hørt om de versenerende fredsplaner og den amerikanske præsident Wilsons plan om nationale folkeafstemninger i Europa. Det gav os danske sønderjyder en følelse af opstemt forventning, siger Claus Moldt.
Hjemme på Als var Claus Moldts far ifærd med at ende sin karriere som tysk soldat, udstationeret på sin egen gård! I krigens sidste måneder var fødevaresituationen kritisk i Tyskland, bl.a. fordi landbefolkningen f.eks. i Nordslesvig lå i skyttegravene i stedet for at dyrke jorden. - Så sendte man russiske krigsfanger på markarbejde siger Claus Moldt. - Min far var reservist, og var efter tjeneste i Rusland sat til at holde opsyn med 20 russiske krigsfanger hjemme på gården på Als. Det var en fin tjans. Russerne var indkavrteret i den bygning, som nu er vort sommerhus i Helved.
I sommeren 1919 var Claus til optagelsesprøve på Skaarup Statsseminarium på Sydfyn. Jeg har fundet hans karakterer ved prøven: mg i matematik og orden var højeste karakterer, mendens tg+ i geografi og mundtlig dansk trak gennemsnittet ned til g. Det var ikke nogen høj karakter, men nok til at bestå prøven, så han kunne komme videre med sin læreruddannelse.
Han dimitterede fra Skaarup i 1921 med hovedkarakteren mg. Det var stadig matematik og orden, der trak op og dansk, der trak ned. Claus blev bedømt til at kunne forestå gymnastikundervisning, men ikke skolesang, kirkesang og orgelspil!
Herefter var han lærer flere steder i landet, bl.a. i Aarhus fra 1926, og fra 1929 var han at finde i København. I 1940'erne blev han skoleinspektør på Holsteinsgade skole på Østerbro og i 1954 ved Kirkebjerg skole i Vanløse. I 1969 blev han pensioneret.
23.12.1933 blev han på Københavns Rådhus viet til ekspeditrice Agnes Kirstine Rønlev, der var født 31.3.1904 i Gelsted på Vestfyn. Agnes (der af Claus blev kaldt Adda) var søster til min farmor, der fra 1912-1916 havde sat sin førstefødte Viggo (min far) i pleje hos sine forældre. Min far voksede dermed op sammen med sin moster Agnes, der naturligt var som en storesøster for ham. De var stærkt knyttede sammen resten af livet.
Jeg har fundet et mindre antal skriftlige arbejder fra Claus' hånd:
I bogen "Og Hverdagen Skiftede - Skolen i de onde Aar" fra 1946 er et af afsnittene "Skolen og Flygtningene. Af Kommunelærer Claus Moldt". Han skriver om den store civile tyske flygtningestrøm til Danmark i starten af 1945. I de sidste uger før kapitulationen var omkring 250.000 indkvarteret på fabrikker, idrætshaller, forsamlingshuse og badehoteller, men først og fremmest på landets skoler. Claus beskriver, hvordan den tyske besættelsesmagt i nogle tilfælde gav de danske skoler kun ½ times varsel til at rydde skolen. Claus udtaler "Mange Danskeres næsegrus Beundring for Tyskernes Organisationstalent fik her et uheleligt Knæk." Efter befrielsen blev flygtningene interneret i deciderede flygtningelejre. Den største i Oksbøl rummede 35.000 flygtninge. I København blev etableret en lejr på Kløvermarken med 17-20.000 flygtninge. (Det fremgår af en artikel "Midt i en mørketid. Tyske flygtninge på Kløvermarklen 1945-1949", at skoleinspektør Claus Moldt fra Holsteinsgade skole stod for skoleundervisningen på Kløvermarken.)
I tidsskriftet "Unge pædagoger" har Claus i 1956 begået en artikel "Samarbejdet set fra skolen". I artiklen omtaler Claus det begrænsede samarbejde, der er mellem børnehaven og skolen. Han lægger op til, at børnehaverne i større omfang skal videregive deres oplysninger om det enkelte (problem-)barn til skolerne. Han inviterer også børnehavefolkene til at komme i skolens 1. klasse og skriver "De vil opdage, at skolen ikke er som for 30 år siden, men at den heller ikke endnu har nået idealet".
Claus' forkærlighed for Als og især den hyggelige barndomsby Helved fik ham til i 1952 at købe en velholdt stråtækket bindingsværksidyl beliggende Helved 35. Jeg har i 2013 været på stedet og taget et billede:
At tænke sig, at det i 1952 kunne erhverves for 11.500 kr. Dette skønne lille hus var i 32 år Agnes og Claus' fristed fra det hektiske storbyliv.
Til at begynde med fungerede huset som bolig under ferierne fra skolevæsenet, og fra Claus' pensionering som fast sommerbolig. Det er fortalt mig, at Claus under sine ophold i Helved ofte tog turen til Aabenraa for at slægtsforske på Landsarkivet.
I 1964 var Moster Agnes og Onkel Claus med til min konfirmation. Jeg husker tydeligt, at jeg i konfirmationsgave af dem fik en større samling Gyldendals Røde Ordbøger. Da jeg pakkede op, undrede jeg mig over fraværet af Dansk-Tysk og Tysk-Dansk. Ellers var samlingen meget komplet. Min far fortalte mig senere, at Onkel Claus var blevet tvunget i 1. verdenskrig på tysk side, og det havde han aldrig tilgivet "tyskerne". Så måske var det årsagen til fraværet af de tyske ordbøger.
Efter pensioneringen i 1969 flyttede Claus med sin Adda til en lejlighed i Classensgade på Østerbro meget tæt på søerne. Her tilbragte de deres otium med afstikkere til Helved. Deres liv var fyldt med børn, men det blev dem ikke forundt selv af sætte børn i verden. Claus døde den 26.8.1986. Jeg vil slutte med 2 billeder fra deres velmagts dage:
Kilde: Claus Rønlevs slægtsforskning på kiwitrees/Claus Moldt