Hans Kristian Julius Nikolaj Balthazar Krarup Sveistrup (1815-1893) kom til verden i Malt sogn som søn af sognepræsten. Som 17-årig blev han student, og efter nogle år som huslærer påbegyndte han teologiske studier. I 1839 blev han cand. theol. og året efter afløste han sin far som sognepræst for Nørup og Randbøl. I 1861 blev han kaldet til Rødding-Skrave og var her indtil 1867, hvor han nægtede at aflægge ed til kongen af Preussen. Han fortsatte med gudelige forsamlinger i Rødding Højskoles gymnastiksal. Efter flere vanskeligheder med de tyske myndigheder søgte han i 1870 sognekald i Vejen lige nord for Kongeåen og bevarede kontakten med sin gamle menighed syd for åen.

Hans Nissen Kau (1861-1935) var født i Brændstrup, Rødding sogn i Sønderjylland som søn af en gårdejer og kom i dåben til at hedde Hans Nissen Kou. Som 21-årig blev han student og 7 år senere cand. theol. De næste 2 år var han sognepræst i Harboøre, og fra 1891-1922 tjente han Gadbjerg menighed. Han er forfatter til en del bøger om især sønderjyske personligheder.

I 1899 fik Kau udgivet sin bog om Sveistrup. Han indleder med:

Forord.

 

Til mine tidligste og kjæreste Barndomsminder hører, at min Fader kom ind til min Seng Søndag Morgen og spurgte mig, om jeg vilde med ham i Kirke. Det var ikke nogen Fordring, men et Tilbud, og jeg mindes, at jeg altid med Glæde stod op og tog ham ved Haanden og fulgte med. Det var dog ikke i bogstavelig Forstand til Kirke, vi gik, men til de Søndagsmøder, som Præsten Svejstrup, efter at Preusserne havde afsat ham som Sognepræst i Rødding (1867), holdt i Forsamlingssalen paa Rødding Højskole. Jeg kan ikke mindes ret meget af, hvad Svejstrup talte, men jeg fik et saa levende Indtryk af hans Personlighed, som jeg aldrig har kunnet glemme, og jeg husker, hvor kjærligt han kunde komme og lægge sin Haand paa mit Hoved og sige nogle venlige Ord til mig, naar vi gik ud af Mødesalen. Senere er min Hengivenhed for ham bleven næret gjennem mine Forældres Kjærlighed til ham. Selv har jeg i ældre Aar ikke staaet i nogen personlig Forbindelse med ham, men har fulgt hans Færd meget nøje. Svejstrup staar for mig som Idealet af en Præst, og som én af de ædleste og lyseste Skikkelser, jeg har mødt paa min Vej. Lad derfor ogsaa mig have Lov til at flette et lille Blad ind i hans Mindekrands.

Da Svejstrup for nogle Aar siden afgik ved Døden i en høj Alderdom, blev der, som venteligt var, skrevet og talt om ham i vide Kredse, og hvad jeg har at meddele, er i og for sig ikke noget nyt. Min Tanke var til at begynde med den, at jeg vilde skrive en Levnedsskildring af den gamle Hædersmand til Indrykkelse i »Nordslesvigsk Søndagsblad«, da der, saa vidt jeg véd, aldrig har staaet nogen udførligere Redegjørelse for Svejstrups Liv og Gjerning i noget nordslesvigsk Blad, hvor den dog saa godt som noget Steds hører hjemme, al den Stund Svejstrup har haft sin betydeligste Gjerning i Sønderjylland og for Sønderjyder. Men under Udarbejdelsen voksede Materialet, og mit Arbejde fik en alt for vidtløftig Form til, at det kunde meddeles i et Ugeblad. Jeg har derfor besluttet at udgive, hvad jeg har nedskrevet, i Bogform i det Haab, at det ogsaa paa denne Maade maa komme de Læsere — foruden mange andre — til Gode, som det oprindelig var og navnlig er bestemt for.

 

       Gadbjerg Præstegaard ved Jelling, d. 9. August 1898.

                                                                                                                     Hans Kau.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.