Sigfred Henrik Pedersen (1903-1967) var født i Harndrup på Nordvestfyn som søn af en gårdejer. Som 20-årig blev han student fra Odense Katedralskole og 8 år senere cand. polit. Han forsøgte sig med forskellige borgerlige erhverv, men foretrak et liv som kunstner: skuespeiller, revyforfatter og kabaretkunstner. I 1927 debuterede han som viseforfatter og blev kendt for flere populære viser som "Kantinka" og "Nu går våren gennem Nyhavn".
Hans Henrik Jacobsen (1936-2008) kom til verden i Taastrup, Lunde sogn på Nordfyn som søn af en husmand. Han tog mellemskoleeksamen fra Odense Katedralskole og blev student samme sted som 18-årig. Efter 7 år på Københavns Universitet blev han cand. mag med tysk som hovedfag og vendte tilbage til Odense Katedralskole, hvor han var tilknyttet de næste 43 år. Ved siden af denne gerning dyrkede han sin store interesse for historie og fik udgivet et stort antal artikler og bøger om lokalhistorie især omhandlende Odense og Nordfyn.
I 1999 fik Hans Henrik Jacobsen udgiver sin bog om Sigfred Pedersen. Den indledes med:
Forord
Der er skrevet meget om Sigfred Pedersen, men en biografi af mennesket og kunstneren Sigfred Pedersen er det aldrig blevet til. Tættest på kommer »Sigfred Pedersen i digt og hverdag«, der udkom to år efter hans død i 1967, indeholdende ti kortere eller længere erindringsartikler, skrevet af personer, der i en eller anden sammenhæng havde stået ham nær - det være sig som bror, som studiekammerat, som ægtefælle, som samarbejdspartner eller som nær ven. Gerne lod Sigfred Pedersen sig interviewe; åbent fortalte han om barndom og ungdom, om studietiden og livet på beværtninger i Nyhavn og caféer i Minefeltet, som var den egentlige baggrund for hans visedigtning. Hvor han end boede - i de yngre år i København, senere på Nordsjælland - var der altid en åben dør. Han var sine venners ven; han var glad og fuld af humor, og det bærer størstedelen af hans digtning præg af.
Et samlet billede af mennesket og kunstneren Sigfred Pedersen er der som nævnt aldrig givet, og det er denne bog et forsøg på. Han var vel sin tids mest fremtrædende visedigter, og de fleste af den modne generation kender og kan synge med på en række af hans viser. Nok er Sigfred Pedersen først og fremmest kendt som Nyhavns digter, men som det vil komme til at fremgå, er der mange andre sider af digteren Sigfred Pedersen. Bl.a. går det som en rød tråd gennem hele hans forfatterskab, at han aldrig glemte, at han var dansker og vokset op på en gård i Harndrup på Nordvestfyn. I den sidste vise, han skrev kort før sin død, stillede han spørgsmålet: »Hvornår er der dejligst i Danmark?«, og afsluttende svarede han: »Hver dag er den bedste for mig. Vi ved, der er dejligst i Danmark.« I digtet »Barndomshjemmet« konkluderede han tilsvarende: »Min hjemstavn jeg aldrig vil glemme.«
Det, der har gjort det muligt at skrive denne biografi, er den adgang, jeg har haft til at benytte familiens privatarkiv, som Sigfreds bror Lauritz og hans datter Benni gennem årene har samlet. Her findes breve fra og til Sigfred Pedersen, digte og viser i håndskrift, lejlighedssange, interviews og avisartikler, programmer og anmeldelser, fotos m.v. - Jeg fortryder på ingen måde, at jeg i efteråret 1998 deltog i et møde i Pårup sognegård, hvor Benni Gammelgaard fortalte om sin farbror og sang nogle af hans viser, akkompagneret af sin mand Poul Gammelgaard. Mødet med Benni lod mig inspirere til at skrive om Sigfred Pedersen, der i 1923 blev student fra Odense Katedralskole, hvor jeg selv har gået og siden 1961 været lærer. At skolens elevforening »Mimer« gav den unge digter et skub i den rigtige retning fremgår af et af bogens første kapitler.
En anden, der tolker Sigfred Pedersen-viser, er »den syngende maler« fra Harndrup, Børge Larsen, akkompagneret på harmonikaen af Aage Kristensen. Sammen med Benni og Poul Gammelgaard har de her i efteråret indspillet 20 Sigfred Pedersen-viser på en CD, som følger med bogen. Det sker i håb om, at mange af læserne kender nogle af dem og får lyst til at synge med og lære resten at kende. - Teksterne til de 20 viser gengives si. 147 ff.
Sigfred Pedersen forstod at skabe stemning, hvor han var til stede, uanset om det var på frokoststuen i Studiegården, på værtshuset i Nyhavn, på caféen i Minefeltet eller et af de mange steder rundt omkring i landet, hvor han senere optrådte, og jeg håber, at indlagte CD vil bidrage til at skabe den samme stemning, uanset om Benni synger en poetisk sang eller Børge synger en Nyhavnsvise.
Jeg retter en varm tak til alle, der ved velvillig indstilling har medvirket til, at bogen om Sigfred Pedersen er blevet en realitet. Den samme tak gælder den familie, der i dag bor på Dalagergård i Harndrup og har vist Sigfreds fødehjem frem. Min datter Eva skal også have en tak, fordi hun har fulgt arbejdet fra starten og været med til at læse korrektur.
Sigfred Pedersens viser blev folkeeje, mens han levede. De er kendt af vor generation, og forhåbentlig går de også i arv til næste generation.
Næsby, oktober 1999 Hans Henrik Jacobsen
Indehaveren af ophavsretten har givet mig tilladelse til at scanne bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades til personligt brug via dette link.