Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "INGEMANN's Liv og Digtning" af H. Schwanenflügel, 1886

Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) kom til verden i Torkilstrup sogn på Falster som søn af sognepræsten. Han påbegyndte jurastudie, men forlod det til fordel for litterære studier på Sorø Akademi. Han fik titel af lektor i dansk sprog og litteratur og blev ansat ved Sorø Akademi, hvor han senere blev direktør. I tiden på akademiet udgav Ingemann historiske romaner, der blev meget populære blandt en bred læserskare. Han er mest kendt for sine mange salmer, bl.a.: Nu titte til hinanden, I østen stiger solen op, Lysets engel går med glans, Julen har bragt velsignet bud og Dejlig er jorden.

Herman Heinrich Louis von Schwanenflügel-Kühné (1844-1921) var født i København som søn af en fuldmægtig. Efter studentereksamen fra Sorø tog han magisterkonferens i historie og virkede som lærer ved en række private og offentlige skoler. Senere modtog han forfatterunderstøttelse fra staten. Han udgav bl. a. en del biografier, og i 1891 blev han dr. phil. på sin afhandling om P. A. Heiberg.

I 1886 fik Schwanenflügel udgivet sin bog om Ingemann. Han indleder med: 

FORORD.

 

Dette Arbejde — Biografien saa vel som det medfølgende Udvalg af Digte — forelaa fuldfærdigt fra min Haand d. 16de Novbr. 1885. Det vilde saaledes uden Vanskelighed kunne være udkommet i første Kvartal af indeværende Aar; men min Forlægger har ikke ønsket det. Som Følge heraf sér mit Arbejde først nu Lyset.

Mit Formaal har været at levere en Biografi af Ingemann og et passende Udvalg af hans 10 Bind store Digtsamling. Den første er behandlet med størst mulige Objektivitet, det sidste skulde bringe Læseren og Ikke-Specialisten Bernhard Severin Ingemanns Digterfysionomi nær: det Karakteristiske har derfor under Udvælgelsen altid haft Fortrinet for det Æsthetiske. — At Tiden er kommen til at levere en Levnedstegning af denne Forfatterpersonlighed, tror  jeg. For det Første stunder hans Jubilæum til, og for det Andet tillader vor ny Literaturbevægelse os at sé mere kritisk paa ham end den Generation, han tilhørte. Jeg har da heller ikke undertrykt nogen Indvending, jeg troede at burde gjøre; men paa den anden Side ikke tilbageholdt min Sympathi med det, jeg formener er det Elskværdige og Værdifulde hos Digteren. Stille ham op paa en Piedestal mellem Oehlenschlåger og Grundtvig, som man skal have forsøgt i den sidste Tid, forekommer mig taabeligt; men betragte ham som „et overvundet Stadium“, hvad enkelte Ældre og Yngre ere tilbøjelige til, synes mig ubetænksomt. Den literær Dannede maa jo dog indrømme, at Ingemanns Stemme i det store danske Digterkor fra Middelaldersvisen til vore seneste mærkelige Digtere ikke vilde kunne undværes, uden at savnes. Det er hændt mig, at jeg, ved atter at gjennemgaa hans udvalgte Digte under Korrekturen, tit er bleven forunderlig greben af disse simple Strofers bløde Klang; og jeg nægter ikke, at skulde jeg nu atter omtale Ingemann som lyrisk Digter, vilde jeg gjøre det noget anderledes end sket er i Kap. 9. En saa stor Magt har en gjældende poetisk Retning over En, at man ligesom maa grave sig igjennem, for at komme til Bunden i et ældre Slægtlags Poesi. Maaske vil det gaa flere af mine Læsere ligedan: formaa de en Stund at isolere deres Aand fra Tidsrørets Paatrængenhed, ville de sikkert finde den rette Tonestemning for den rette Opfattelse af Klangen fra denne Lyre; thi dette kræver den.

Til Slutning maa jeg bede om Undskyldning for de Inkonsekvenser, der muligvis turde findes i min Ortografi; saadanne ere vanskelige at undgaa i vore Tider, hvor Alt, hvad der henhører under Retskrivningsspørgmaalet virkelig kan siges „at være i Drift“. Ingemanns Ortografi vil jeg derimod ikke undskylde, den maa han selv svare for: jeg har, som man vil sé, forgjæves søgt at bringe Overensstemmelse i hans Bogstaveringsmaade, men har maattet opgive det paa Halvvejen. Meningsforstyrrende Trykfejl findes der dog forhaabentlig ikke. At modernisere Ingemanns Retskrivning har jeg dog ikke kunnet overtale mig til: blot i Biografien har jeg for Bekvemmeligheds Skyld (med Undtagelse af et eneste Sted under Texten) tilladt mig at citere efter nyere Retskrivning; hvad jeg ikke haaber Nogen vil stødes af.

Min ærbødige Tak maa jeg bringe dem, der med velvillig Imødekommenhed har ydet mig personalhistoriske Oplysninger til dette Arbejde.

 

                                                                                                                   H. S.

Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.