Johanne Luise Pätges (1812-1890) kom til verden i København som datter af en traktør. Som otteårig kom hun ind på Det Kongelise Teaters Balletskole, fik hurtigt mindre roller i skuespillet og debuterede 1826 som Trine i vaudevillen  Aprilsnarene, skrevet til hende af Johan Ludvig Heiberg, med hvem hun fem år senere blev gift. Hun blev hurtigt en af hovedkræfterne på teatret og nævnes som romantikkens store danske scenekunstner.

Helge Hostrup (1862-1949) var født i Silkeborg. Han blev cand. phil. som 23-årig, og efter nogle år som lærer og journalist grundlagde han i 1892 Ry Højskole. Han var senere tilknyttet andre højskoler, men i 1925 ses han som frimenighedspræst og 2 år efter som præst i Rørvig. Han har skrevet nogle få skuespil og en digtsamling samt biografier, bl.a. i 1916 om Johanne Luise Heiberg.

Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.