Axel Otto Henrique (1851-1935) kom til verden i København som søn af en grosserer. Som 18-årig blev han student og indledte studier på Politeknisk Læreanstalt. Ved et tilfælde kom han i forbindelse med en bogtrykker og blev dennes kompagnon fra 1877 til 1914. Samtidig udfoldede han en omfattende journalistisk og litterær virksomhed.
I 1929 fik han i 3 bind udgivet sine erindringer med undertitel: "Kaleidoskopiske Minder fra et langt Liv". Første bind indledes med:
Mange af mine Venner og Bekendte har i mange Aar talt om, at jeg skulde skrive mine Erindringer; det er vel 15 Aar, siden jeg første Gang saa i et Blad, at jeg Var begyndt. Og nu er det altsaa blevet Alvor — ja endog bitter Alvor, for jeg kan jo ikke skjule, at foruden denne tykke Bog — som mange maaske vil finde lovlig tynd — kommer der snart et Bind til. Disse Venner og Bekendtes Tale har saaledes muligvis været skæbnesvanger for mig og min stakkels Forlægger.
Mange af mine Venner og Bekendte har de sidste Maaneder fortalt mig, at de glædede sig til at læse min Bog, der »sikkert blev morsom«. Hvis dette blot er sagt for at vise den gamle Mand en Venlighed, gør det jo ikke saa meget; men har de rare Mennesker virkelig ment det, kan det jo faa ubehagelige Følger for dem og for mig; fordi man en enkelt Gang har haft det Held at faa Folk til at more sig, er det jo langtfra sikkert, at man kan blive ved med det altid, og helt let — det maa De tro — er det skam ikke; jeg, der ved det, har altid haft den dybeste Medlidenhed med den unge Dame, der sagde: »De aner ikke, hvor svært det er at være den smukkeste Pige i Odense.«
Naar jeg alligevel har faaet Mod til at nedskrive og udsende disse Minder — og jeg har her haft Brug for meget mere Mod end til at skrive de mange andre smaa og store Bogstaver, jeg har sat paa Papiret de sidste 60 Aar — ja, saa er det, fordi det altid har moret mig, da jeg selv var ung, at høre gamle Kavallerer — ogsaa nogle, der ansaas for ret kedelige — fortælle om deres svundne Dage. Jeg har derfor ment, at det maaske kunde interessere de Yngre — og de fleste Mennesker er jo yngre end jeg — at faa et lille Kig ind i det Eventyrland, jeg har gennemvandret, og mine Jævnaldrende — dem findes der dog ogsaa enkelte af — at leve en Stund i det endnu skønnere Land: Mindernes.
Skulde jeg muligvis vinde nye Venner ved disse Minder, vilde det naturligvis i høj Grad glæde mig — at jeg skulde miste nogen af mine gamle Venner paa Grund af denne Bog, frygter jeg ikke; de har altid forkælet og overvurderet mig.
Kjøbenhavn, September 1929.
Axel Henriques.
Jeg har scannet de 3 bind til søgbare PDF-filer, der kan downloades via disse links: