Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) kom til verden i præstegården i Udby sogn ved Vordingborg som søn af sognepræsten. Han gik i faderens fodspor og blev allerede som 20-årig teologisk kandidat. Derefter virkede han som huslærer nogle år, kapellan for sin fader, sognepræst i Præstø m.m., og fra 1839 ser vi ham som sognepræst i Vartov, hvor han virkede indtil sin død. Han lagde navn til grundtvigianismen, og vi kender ham som salmedigter, forfatter, historiker og politiker. Erholdt i 1861 i anledning af sit 50-års præstejubilæum rang af Sjællands Biskop. Han regnes for en af Danmarks største kultupersonligheder i 1800-tallet.
Johannes Edvard Lehmann (1862-1930) var født i København som søn af en professor, dr. med. Som 18-årig blev han student fra Metropolitanskolen og 6 år senere cand. theol. Han er kendt som religionshistoriker med et stort forfatterskab bag sig.
I 1929 fik Lehmann udgivet sin bog om Grundtvig. Den indledes med:
Til karakteristik og vurdering af Grundtvig og hans værk søger denne bog at give et bidrag. Den er derfor ingen egentlig Grundtvig-biografi, ej heller en opvisning af hans værker. Det første har adskillige andre gjort, det sidste findes bl. a. i F. Rønnings omsorgsfulde værk om Grundtvig. Imidlertid tages dog så meget af livsskildringen med som må til for at kunne følge det store sjælelivs udvikling, selv hvor levnedsløbets grundtræk maa forudsættes bekendte og adskilligt må gentages, som også andre har bragt. Kendskabet til det personlige er desuden nu udvidet ved det rige biografiske stof, de nyligt udgivne *Breve til og fra N. F. S. Grundtvig« bringer med deres oplysninger, også om hans indre liv, som velkomne bidrag til hans karakteristik. Men tiden er også inde, hvor den historiske baggrund, på hvilken Grundtvigs tankeliv bevægede sig, behøver at drages frem: det mærkelige, ham selv i reglen ubevidste, sammenspil mellem afhængighed og selvstændighed, påvirkning, modstand og løsrivelse, der fylder hele hans udviklingstid og først falder til ro i alderdommen. Grundtvig gjorde megen brug af andres tanker, men få har også fået så meget ud af dem. Den åndskreds, som dengang var samtid, er nu bleven fortid, ja, for mange så fjern, at der kan være grund til at minde om den og til forståelse af Grundtvigs tankekreds drage linjerne op, som engang var bestemmende for denne.
Men også en anden betragtning bliver påtrængende. Der må dog nu, fuldt hundrede år efter at Grundtvig fremsatte sine teorier, efterhånden gøres op med disses holdbarhed, deres stilling overfor nuværende forskning og erkendelse. En samlet vurdering af dette vilde kun lykkes ved forenede kræfter. Bedst, at enhver taler om det, der ligger ham nærmest, selv om det kun bliver strejflys, der kastes.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.