Rasmus Berg (1865-1954) var født i Aarhus. Jeg henviser til bogens indledning:
I februar 1954 døde i Præstø håndværkshistorikeren, forhenværende kontorchef Rasmus Berg, godt 88 år gammel. Få måneder forinden havde han afsluttet nedskrivningen af sine erindringer, som i manuskriptform blev afleveret til Industriforeningen i København, hvor han i mange år havde haft sin gerning. Af Industriforeningen blev manuskriptet deponeret i Erhvervsarkivet, hvor i forvejen foreningens ældre arkiv befinder sig.
Straks ved den første gennemlæsning af manuskriptet blev man fængslet af det billede, det gav, dels af livet i vore fædres og bedstefædres jævne borgerskab, dels af de forhold, som danner forudsætningen for Rasmus Bergs betydelige, historiske forfatterskab. En gennemført subskription viste, at det var muligt at udgive erindringerne, der hermed forelægges som den sidste frugt af et flittigt livs arbejde.
Rasmus Berg blev født i Århus den 15. september 1865. Hans forældre, sadelmager J. F. Berg og hustru Nielsmine, f. Eriksen, var jævne håndværkerfolk, der i de unge år ofte kun havde det mest nødvendige, undertiden næsten ikke det. Trods utvivlsomme evner for en grundlæggende uddannelse i latinskolen fik Rasmus Berg ikke en sådan, forældrenes penge strakte ikke så vidt, næppe heller deres interesser. Rasmus Berg fortæller i erindringerne om en tidlig vakt historisk interesse, og den og anden litterær higen fik han lejlighed til at dyrke, da han som ganske ung — 1882 — kom ind i jernbanens kontortjeneste. De ret små krav, som statsbanetjenesten, først i Århus, siden i København, stillede til ham, gav mulighed for at udnytte tiden til videre uddannelse, ikke med henblik på embedskarriéren, men med en litterær virksomhed for øje. Endnu mens han var ansat i statsbanerne, fremkom hans første større arbejde, en række afhandlinger i »Nationaløkonomisk Tidsskrift« om dansk jernbanepolitik, afhandlinger som historikere endnu stadig må søge tilbage til.
Af erindringerne fremgår, hvordan assistent Rasmus Berg i 1899 blev sekretær i Industriforeningen. I denne stilling fik Berg mulighed for at udfolde det initiativ og den flid, der var et særkende for ham livet igennem. I foreningen blev flere og flere opgaver overdraget til ham: 1900—17 redigerede han »Tidsskrift for Industri«, en lang række udstillinger i ind- og udland blev henvist til hans praktiske tilrettelægning, foredragsvirksomheden overlodes også hans ledelse; fra 1910 ændredes hans stilling til kontorchef. Da Rasmus Berg i 1917 forlod Industriforeningen, fortsatte han endnu i nogle år som lærer ved Teknologisk institut, bl. a. i nationaløkonomi og kunsthåndværkets historie. Sine sidste år tilbragte Rasmus Berg i Præstø, stadig optaget af et travlt forfatterskab.
Allerede før århundredskiftet kom det første af Rasmus Bergs håndværkerhistoriske arbejder. Han indledte hermed et omfangsrigt forfatterskab, der navnlig kom til udtryk gennem jubilæumsskrifter for forskellige organisationer. De var livligt skrevne, og selv om den kritiske vurdering undertiden kunne svigte, bragte de dog nye, påagtelsesværdige resultater, og der er al grund til at tro, at Rasmus Bergs skrifter er blevet og fortsat bliver læst med større interesse, end det sædvanligt er tilfældet med jubilæumsskrifter.
Erindringerne nedskrev Rasmus Berg i de sidste måneder, han levede. Dele af dem når dog betydelig længere tilbage, idet han allerede i 1935—36 i »Årbøger udgivne af Historisk samfund for Århus stift« havde offentliggjort sine erindringer fra det gamle Århus. I hovedsagen svarer disse artikler til denne bogs første kapitler, men nogen omarbejdelse har fundet sted; og man har anset det for værdifuldt at tage også dette med i bogform, fordi det da i højere grad vil blive bemærket.
Som erindringerne foreligger, rummer de i virkeligheden to mænds minder, idet Rasmus Berg lader sin slægt og sine egne nærmeste forudsætninger træde frem ved at indlede med faderens kortfattede rids af sit levnedsløb, indtil han sætter bo. Faderens erindringer, som er afleveret til Erhvervsarkivet af Rasmus Bergs datter, fru Agnete Schiødte, fortsætter videre op og fortæller om hans sidste år, hvor han, nu som eskadronsadelmager, var en kendt skikkelse blandt byens håndværkere og som veteran fra 1864 var en sikker mand ved kongemodtagelserne.
Sprog og retskrivning har voldt adskillige vanskeligheder ved udgivelsens tilrettelægning. Den gamle sadelmager var ikke uden stilistisk evne, mundret falder ordene, og de jævne udtryksformer — for eksempel i skildringen af tilbagetoget fra Danevirke — kan ikke undlade at gøre indtryk på læseren. Store ortografiske vanskeligheder har han dog haft at kæmpe med, og Rasmus Berg har i manuskriptet gennemført en vis normalisering, uden at det dog har fået præg af at være skrevet af en pennevant forfatter. Sønnen er ikke gået så vidt, at han har normaliseret stavemåder som for eksempel »pusses«, »Strabaser« eller ændret stilen, blot fordi den ikke var i overensstemmelse med den almindelig anerkendte sprogbrug. Fuldt klar over, at Rasmus Bergs normalisering af faderens retskrivning og sprog ikke er konsekvent og tilbundsgående, har man foretrukket at bibeholde den i udgaven, fordi den dog i det store og hele svarer til retskrivningen før 1948 eller måske snarere til Såbys ordbog fra 1890’erne, og alligevel i dens afvigelser har en vis stilistisk virkning.
I de af Rasmus Berg selv forfattede erindringer har man valgt som hovedregel at følge manuskriptets sprog, ortografi og tegnsætning. Navnlig den sidste afviger fra den almindelig brugte, da Rasmus Bergs jævnligt ikke bygger på sætningsadskillelsen, især ikke ved ledsætninger, men derimod på læsemåden. Ortografien har sit præg af, at forfatteren tilhørte en anden generation, og af, at han — som så mange skribenter — med årene tillagde sig visse selvvalgte retskrivningsnormer. Man har ikke ment at burde gennemføre nogen ændring af Rasmus Bergs skriveform, undertiden er dog skudt et komma ind, ligesom utvivlsomme skrivefejl er rettede; man har også så vidt muligt søgt at sikre sig, at de nævnte afvigelser er gennemført konsekvent. Kapitelinddelingen med overskrifterne skyldes udgiveren; manuskriptet har ikke nogen kapitelinddeling.
Ved udgivelsen ønsker man at udtrykke Erhvervsarkivets oprigtige tak til fru Agnete Schiødte og forpagter M. R. Schiødte, Rasmus Bergs datter og svigersøn, der har bistået på forskellig måde.
Århus, den 16. oktober 1954.
Vagn Dybdahl.
På vegne Danske Slægtsforskere har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.