Hans Henrik Jacobsen (1936-2008) kom til verden i Taastrup, Lunde sogn på Nordfyn som søn af en husmand. Han tog mellemskoleeksamen fra Odense Katedralskole og blev student samme sted som 18-årig. Efter 7 år på Københavns Universitet blev han cand. mag med tysk som hovedfag og vendte tilbage til Odense Katedralskole, hvor han var tilknyttet de næste 43 år. Ved siden af denne gerning dyrkede han sin store interesse for historie og fik udgivet et stort antal artikler og bøger om lokalhistorie især omhandlende Odense og Nordfyn.

Hans Henrik Jacobsens bog om H. C. Andersen indledes med:

Forord

 

Det sted, hvor H. C. Andersen følte at han sidst blev anerkendt, var nok Odense, og dog lod han minderne fra barndomsbyen gå som en rød tråd gennem hele sin produktion. Odense havde givet ham indtryk for livet; men uden hans dristige opbrud fra byen i 1819 var de nok aldrig blevet omsat til kunst.

I de første år aflagde han besøg i barndomsbyen, så ofte som det var ham muligt; men derefter synes i en lang årrække enhver personlig forbindelse med byen at være brudt. Først da han var 62 år gammel og europæisk berømt, mærkede han, at han også nød anerkendelse dér, hvor han havde sin rod, og det skete den 6. december 1867, hvor han udnævntes til æresborger i sin fødeby. Fra den dag ændredes hans forhold til byen, og i sine sidste år gjorde han oftere ophold, når han passerede Fyn.

Da jeg i sommeren 1967 begyndte at samle stof i anledning af den forestående 100-årsdag for æresborgerudnævnelsen, som det skulle vise sig, at Odense by kun fandt grund til at markere yderst beskedent, var det min mening at koncentrere mig om festlighederne i december 1867 og det, der var gået forud for udnævnelsen; men da jeg blev klar over, at H. C. Andersen i en lang årrække ikke havde noget personligt forhold til byen og kun sjældent kom der, og at æresborgerudnævnelsen derfor ikke kom som noget naturligt, fandt jeg det af interesse at undersøge baggrunden for hans skiftende forhold til Odense - lige fra den dag i september 1819, hvor han forlod byen og drog til København for at skabe sig en fremtid ved teatret. Materialet fremlægges nu som en oversigt over samtlige H. C.Andersens 50 kortere eller længere ophold på Fyn i perioden 1819-75.

Går man på jagt i den overvældende H. C. Andersen-litteratur, finder man titler på værker, der belyser hans ophold i en lang række lande og byer samt på en række herregårde (Sverige, Norge, England, Tyskland, Schweiz, Frankrig, Italien, Portugal, Spanien, Granada; Lund, Weimar, Paris, Athen; København, Falster, Korselitze, Helsingør, Roskilde, Slagelse, Sorø, Gisselfeldt, Bregentved, Holsteinborg, Fåborg, Glorup, Lykkesholm, Jylland, Vendsyssel, Ålborg, Randers, Silkeborg m.fl.). Venter man at finde en større litteratur om H. C. Andersens forhold til fødebyen efter 1819, bliver man skuffet! En samlet fremstilling af dette forhold i perioden 1819-75 findes ikke!

Den del af H.C.Andersen-litteraturen, der i denne forbindelse kan komme i betragtning, synes væsentligst at koncentrere sig om hans slægtsforhold og barndomsårene, der her kun er behandlet periferisk, samt om hans senere ophold på enkelte fynske herregårde.

Kun 2 korte artikler bærer titlen „H. C. Andersen og Odense“ (H. G. Olrik i „Hans Christian Andersen“, 1945, s. 9-19; H. Topsøe-Jensens tale ved indvielsen af Odense nye rådhus den 2. april 1955, trykt i „Fynske Minder“ 1955, s. 75-80). Dog er H. C. Andersens forbindelse med enkelte familier i Odense og hans forhold til byen efter æresborgerudnævnelsen behandlet i følgende værker:

Odense Bys Bog om H. C. Andersen, 1905, redigeret af Sophie Breum,
H. C. Andersen og Odense 1866-75, Dagbøger og Breve, Anderseniana 1933,
H. C. Andersen og hans Odense-Venner i Familierne Iversen og Hanck, Anderseniana 1939,
H. C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck, Anderseniana 1941-46,
Elisabeth Hude: Henriette Hanck og H. C. Andersen, Fynske Studier 1958.

H. C. Andersens ophold på Lykkesholm og Glorup er gjort til genstand for grundige undersøgelser af Kai Uldall („H.C.Andersen på Lykkesholm“, Kulturminder 1961) og af H. Topsøe-Jensen („H. C. Andersen på Glorup“, 1965); men da H. C. Andersen aflagde besøg på en række fynske herregårde, er samtlige hans 50 ophold på Fyn draget ind i denne undersøgelse.

Ved gennemgang af dagbøger og udgivne brevvekslinger med dertil hørende fyldige kommentarer er fundet en lang række oplysninger om disse ophold på Fyn, og ved hjælp af breve og dagbøger, der for Odense-opholdenes vedkommende først foreligger fra 1838, kan vi følge ham under de enkelte ophold, ligesom det er muligt at fastslå, hvornår han har opholdt sig på Fyn og hvor, han har logeret. Opholdene omtales da i kronologisk rækkefølge, og i så vid udstrækning som muligt har jeg ladet H. C. Andersen med egne ord berette om sine ophold på Fyn og om sit forhold til fødebyen. Samtlige dagbogsoptegnelser fra ophold i Odense indtil efteråret 1866 er gengivet i et tillæg s. 211 ff. Optegnelser fra senere Odense-ophold er trykt i Anderseniana 1933.

En særlig tak bringer jeg mine to kolleger, lektor Aa. F. Blomberg, Langesø, og adjunkt Erling Christensen, Nyborg, der begge har læst mit manuskript igennem.

              Næsby, december 1967.

                                                                                  H. H.Jacobsen.

Indehaveren af ophavsretten har givet mig tilladelse til at scanne bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades til personligt brug via dette link