Nicolai Ahlmann (1809-1890) kom til verden i Sønderborg som søn af en skibsfører. Han blev uddannet inden for landbruget og ses som forpagter på Lolland og ejer af en gård i Sverige, inden han i 1857 købte gården Werthemine på Als. I 1867 blev Ahlmann valgt til den preussiske landdag, men han indtog aldrig sin plads i landdagen, da han nægtede at aflægge forfatningseden uden forbehold. Han var med til at formulere begrundelsen for, hvorfor de sønderjyske landdagsmedlemmer ikke ville aflægge ed. Han udtrykte det med ordene: "Vi er danske, vi vil vedblive at være danske og vi vil behandles som danske efter folkerettens grundsætninger".
Hans Nissen Kau (1861-1935) var født i Brændstrup, Rødding sogn i Sønderjylland som søn af en gårdejer og kom i dåben til at hedde Hans Nissen Kou. Som 21-årig blev han student og 7 år senere cand. theol. De næste 2 år var han sognepræst i Harboøre, og fra 1891-1922 tjente han Gadbjerg menighed. Han er forfatter til en del bøger om især sønderjyske personligheder.
I 1927 fik Kau udgivet: "Sønderjyden Nicolaj Peter Ahlmann : Et Mindeskrift i Anledning af Sekstiaaret for Ahlmann og Krügers Optræden i Berlin i Foraaret 1867". Bogen indledes med:
FORORD
De af Læserne, der var komne til Skelsaar og Alder i de sidste Aar af Tredserne i afvigte Aarhundrede, vil erindre, at der den Gang var to Navne, som nød en ganske særegen Popularitet, og det var Navnene Krüger og Ahlmann. Ikke blot i Danmark og Norden, men i hele Europa beundredes deres modige Optræden i den grundlovgivende Rigsdag for det nordtyske Forbund i Foraaret 1867. Der blev skreven Sange til deres Berømmelse, og entreprenante Fotografer kappedes om at udbrede deres Portrætter i Tusinder af Eksemplarer. I ethvert dansk Hjem i Sønderjylland blev deres Billeder, enten i Samling eller hver for sig, ophængt paa Væggene og hænger der endnu, og i utallige Hjem paa denne Side af Kongeaaen var det samme Tilfældet.
Medens Krügers Navn havde en kendt Klang i det danske Folk allerede fra 1848, da han i Oprørsforsamlingen i Rendsborg havde talt den danske Sag, var Ahlmann derimod en ny Stjerne paa den politiske Himmel. En Overgang kom han næsten til at overstraale Krüger; men medens Krüger blev ved at staa som de danske Nordslesvigeres Fører lige til sin Døds dag, forsvandt Ahlmann derimod efter nogle Aars Forløb fra Skuepladsen lige saa pludselig, som han var kommen der. Det var dog ingenlunde, fordi han svigtede sin Sag, men det var Forholdene og Omstændighederne, der var Skyld deri. Ahlmanns Navn er kun lidet kendt af den yngre Slægt, og dog fortjener det i høj Grad at mindes. Det turde derfor være i sin Orden nu i Anledning af Sekstiaaret for hans politiske Daad at drage det frem paany og oplyse om dets Betydning, hvad der da skulde være Hensigten med de følgende Blade.
Min bedste Tak til Den grevelige Hjelmstierne Rosencroneske Stiftelse for den Støtte, der er ydet mig til Bogens Udgivelse.
København, i Januar 1927.
HANS KAU.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.