Christian Frederik Carøe (1851-1921) blev født i København som søn af en overlæge. Som 26-årig blev han selv medicinsk kandidat. Han interesserede sig meget for skolehygiejne og børneforsorg og var kredslæge i en længere periode. Samtidig dyrkede han sin passion for personalhistorie og er kendt for sit store værk "Den danske Lægestand 1479-1900" i 5 bind.
I 1910 fik han udgivet: "Kongelig Majestæts Hofbarberer indtil 1660", som han indleder med:
For nutids øren har ordet hofbarber en let komisk klang; hvor vante vi end er til at se prædikatet «hof» hængt på de mærkeligste beskæftigelser, denne sammensætning ligger i hvert fald så langt tilbage i tiden, at den nu helt er gaaet i glemme og dermed også forestillingen om, hvad det vilde sige at være hofbarber. Det var ikke at barbere hoffet fra kongen og nedad; allerede som små børn fik prinserne ofte egen hofbarber, og enkedronningerne havde også deres; thi at være barber var tillige at være kirurg på en tid, da lægerne betragtede kirurgien som et håndværk, hvilket det lå langt under lægekunstens værdighed at give sig af med; og at være hofbarber var tillige og ikke mindst at være den betroede og ofte meget indflydelsesrige kammertjener, der i senere tider ikke helt sjældent ad denne vej steg op til høje civile embedsstillinger.
Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.