Anders Kristensen Uhrskov (1881-1971) kom til verden i Tørring som søn af en husmand. Fra 1907-34 var han højskolelærer ved Frederiksborg Højskole. Han er mest kendt for et omfattende forfatterskab af folkelivsbeskrivelser især fra Nordsjælland.
I 1931 udkom hans "Friskolefolk" i 2 bind, der indeholder biografier over ildsjæle, der var med til at stifte og drive de første danske friskoler.
Første Bind indledes med:
INDLEDNING
Noget af det betydeligste, der for Danmarks Vedkommende fandt Sted i det nittende Aarhundrede, var det, at en uvidende Almue blev forvandlet til et Folk. Denne Udvikling skyldtes en Række Bevægeiser af meget forskellig Art, og en af dem, der — navnlig paa Landet — fik stor Betydning for Befolkningens aandelige Vækkelse og den dermed følgende materielle Dygtiggørelse, var Friskolen.
Friskolens Banebryder var C. Kold, hvis Navn sammen med Grundtvigs, som Nyskabere paa Folkeopdragelsens Omraade, er blevet kendt langt uden for vort Lands Grænser, og hvis Tanker i de senere Aars Skolerøre herigennem er blevettaget frem til ny Prøvelse.
Dette Værk paa to Bind har til Formaal gennem Levnedsskildringer — som oftes nedskrevet af vedkommende selv — at give en Række levende Billeder af Friskolens første Generation: Forældre, tidligere Skolebørn, Lærere og Lærerinder. Hvis disse Levnedsskildringer kun fortalte om Friskolen fra Ende til anden, vilde de vanskeligt give et ægte Indtryk. Det ægte ligger deri, at Friskolen netop faar saa megen Plads i Skildringen, som den havde i vedkommendes Liv, iøvrigt fortælles der om Menneskers ydre Skæbne, det daglige Livs Kaar, hvorom der navnlig i andet Bind gives fyldige Oplysninger, om det kirkelige Liv, Højskolen, Skyttesagen m. v.
Første Bind indeholder en kortere Skildring af den fynske Frihedsmand og Fremskridtsbonde, Hans Christensen i Vejstrup [1781-1868]. Men Bogens Hovedstykke er hans Søn Christen Hansen [1811-1901]'s Erindringer. De er nedskrevet, da Fortælleren var gammel, ad forskellige Gange og ikke med Tanke om Offentliggørelse, hvad der har gjort en Revision af Manuskriptet nødvendig.
Man vil i Christen Hansens Erindringer møde en overmaade levende Skikkelse fra den grundtvigske Bevægelses første Tidsrum.
Et mindre Uddrag af nævnte Manuskript har tidligere været offentliggjort i Valdemar Bennike: »Kristen Hansen i Vejstrup« (København 1905), hvilket Skrift iøvrigt forlængst er udsolgt, Endvidere indeholder første Bind af »Friskolefolk« et Uddrag af Hans Christensens Dattersøn, den endnu levende Gaardejer Niels Pedersen's Ungdomsminder, samt en Gengivelse af hans Søskendebarn afdøde Redaktør P. H. Nygaard's Barndomsminder fra Friskolen.
Mens altsaa første Bind omhandler en enkelt, iøvrigt meget udbredt, fynsk Friskoleslægt, vil andet Bind bringe mere forskellige Skildringer, dels fra Jylland og dels fra Fyn, dels af Kvinder og dels af Mænd.
Retskrivningen er i alle Skildringerne Nutidens almindelige, I Personnavnene har jeg bibeholdt de paagæb dendes Stavemaade. I Slutningen af andet Bind vil findes en Sag- og Navnefortegnelse for begge Bind.
Med Hensyn til Tilvejebringelsen af Stoffet skylder jeg især to Mænd Tak, nemlig Gaardejer Niels Pedersen, Møllegaarden, Gravvænge, og Bibliotekar T. Mortensen, København. Ogsaa Friskolelærer Kr. Thomsen, Vester Skerninge, er jeg takskyldig for god Hjælp. Iøvrigt beder jeg alle dem, der har stillet enten deres egne eller deres afdøde Slægtninges Optegnelser til Raadighed, modtage min bedste Tak.
For et Tilskud til Udgivelsen af Værket bringer jeg herved Landbosparekassen for Fyn min Tak.
November 1930.
ANDERS UHRSKOV
Andet Bind indledes med:
INDLEDNING
Hvor der er mest Liv, der er Sejren. (Motto over Grundtvigs Verdenshistorie.)
Andet Bind af Friskolefolk bringer seks Levnedsskildringer, tre af Fynboer og tre af Jyder, tre af Mænd og tre af Kvinder. Den første Skildring er affattet af Væver Niels Hansen, Munkebo (1815-1893), og gengives her efter en Afskrift, hans Søn, Pastor emer. N. K. Munkebo, har foretaget af Faderens Optegnelser. Det vil ses, at Niels Hansen i Nordfyn har gennemlevet en lignende kristelig Udvikling som Christen Hansen i Sydfyn. Dernæst følger en Række Erindringer, nedskrevet af Gaardejer Lars Pedersen i Martofte (1835-1915). I denne Skildring gives der et fyldigt Billede af en Række Sider af Landsbylivet i Nordfyn fra Herremandsvældets Tid og til Andelsbevægelsens. Lars Pedersen omtaler til Slut den store Modstand, som var mod Kolds Skole i Dalby. I Tilslutning hertil gengiver jeg et Dokument, hvori Sognepræst R. Lehn, Mesinge, 1857 i en Indberetning til Skoledirektionen giver en Karakteristik af Undervisningen i C. Kolds Børneskole, saadan som han havde opfattet den.
Derefter følger en Jyde, fhv. Friskolelærer Niels Kjær, Ryslinge (f. 1851), Grundlaget for denne Skildring er et Manuskript »Niels Olesen Kjær: Nogle Livsoptegnelser og Livserindringer med mere. Optegnet i Vinteren 1928 og tilegnet mine Børn og 6 Børnebørn.« Af disse Optegnelser har jeg gjort det Uddrag, som meddeles her.
De tre sidste Bidrag omhandler Kvinder, først Karoline Rasmussen (1857-1902), Skolebestyrerinde i Odense, dernæst Hansine Schultz, Christiansfeld f. 1862), der gengiver en Række Slægts- og Skoleminder, og til sidst en Skildring, som Dagmar Christensen har givet af sin Moder og den Hjemskole, hun holdt i et Husmandshjem i Thy.
Det er mit Haab, at de ti Skildringer, som Friskolefolk I-II indeholder, foruden at give en Række Op*lysninger om gamle Dages Landsbyliv paa Fyn og i Jylland og en Række Indtryk af den kristelige og folkelige Vækkelse i forrige Aarhundrede tillige maa give et levende og nogenlunde alsidigt Billede af Friskolens første Slægtled, et Slægtled, der baade rummede noget af Sejrens Glæde og Fællesskabets Varme, altsammen vundet gennem Kamp og Lidelse.
ANDERS UHRSKOV
De 2 bind kan lånes på biblioteket via disse links: