Albert Fabritius (1905-1976) kom til verden på Frederiksberg som søn af en fabrikant. Som 28-årig blev han student og påbegyndte historiestudiet på Københavns Universitet. Samtidig drev han genealogisk virksomhed. I 1946 blev han dr. phil. på afhandlingen "Danmarks Riges Adel. Dens Tilgang og Afgang 1536-1935". I flere år var han bibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek, og fra 1958 og til sin død var han kongelig ordenshistoriograf.

I 1943 blev han betroet af skrive "Det kongelige Biblioteks Embedsmænd og Funktionærer 1653-1943", der omtaler 455 personer i små biografier. Bogen afsluttes med et navneregister og indledes med disse forord af rigsbibliotekaren:

FORORD

 

Den 15. November 1943 er det 150 Aar siden Kong Christian den Syvende allernaadigst behagede at udstede et Reskript til Chefen for »Hans store Bibliothek«, hvorved dette blev erklæret for et offentligt Bibliotek. Lige siden dets Grundlæggelse havde Biblioteket som Kongens private Ejendom kun været tilgængeligt for Hoffet og de enkelte, der ved kongelig Naade eller ved Bibliotekarens Imødekommenhed fik Adgang til det. De skiftende Bibliotekarer havde stillet sig meget forskelligt i denne Henseende; havde saaledes J. C. Wolfen og Bernhard Møllmann været lidet imødekommende overfor Anmodninger om Benyttelse, havde til Gengæld Andreas Hojer gjort et forgæves Forsøg paa at faa Biblioteket aabnet for Almenheden, og Hans Gram havde tilladt Hjemlaan til adskillige udenfor den egentlige Hofkreds; i 1780’erne, da Jon Erichsen var Bibliotekar, havde Hjemlaanet endog antaget et saadant Omfang, at det var nødvendigt at føre en Udlaansprotokol, hvilket fremgaar af en i 1788 affattet Instruks for Bibliotekaren. I noget ændret Form gaar de Bestemmelser om Benyttelsen af Biblioteket, der findes i denne Instruks, igen i Reskriptet af 15. November 1793 og i den Kundgørelse, som paa Grundlag af Reskriptet udstedtes 16. December samme Aar, og som danner Det kgl. Biblioteks ældste Reglement. Det første Punkt lød saaledes: »Adgangen til Biblioteket skal alle Søgnedage staae aaben fra Klokken 10 til 12 om Formiddagen for enhver, der ønsker at benytte sig deraf«, og dermed var Det kgl. Biblioteks Døre i Virkeligheden aabnet paa vid Gab med en paa denne Tid ganske usædvanlig Liberalitet.

Der er da god Grund til at mindes denne Begivenhed, saaledes som det ogsaa skete for 50 Aar siden med et Skrift, i hvis Indledning  Chr. Bruun skildrede Begivenhedens Forhistorie. Biblioteket har dennegang ønsket at fejre Jubilæet gennem Udgivelsen af en Embedsetat, et personalhistorisk Værk, som omhandler alle, der fra Bibliotekets Grundlæggelse indtil nu har været ansat ved det eller knyttet til det. Initiativet til Værket er, medens Dr. phil. Carl S. Petersen var Bibliotekets Leder, udgaaet fra Bibliotekar Albert Fabritius, som ogsaa har forfattet det.

Til Udarbejdelsen har Alfred Goods Fond ydet Understøttelse; til Trykningen er modtaget Bidrag dels fra Staten, dels fra Carlsbergfondet. Paa Bibliotekets Vegne takker jeg Ministeriet og de to Fondsbestyrelser for deres Bidrag til Virkeliggørelsen af dette Jubilæumsskrift, som forhaabentlig vil kunne paaregne Interesse baade i biblioteks- og personalhistorisk Henseende.

 

                                                                                                                  Svend Dahl.

Med tilladelse fra forfatterens efterkommere har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link