Sofus Elvius (1848-1921) var født i København som søn af en lærer og cand. theol. og kom i dåben til at hedde Sophos Helenos Elvius. Han blev en kendt genealog, der fik udgivet flere anerkendte værker. "Danmarks Præstehistorie" anses for at være hans hovedværk. Det udkom i 2 bind: "Danmarks Præstehistorie i Aarene 1869-1884" og "Danmarks Præstehistorie i Aarene 1885-1914".

Første bind afsluttes med "Navneviser over de i Værket udførligere omtalte Præster, Præstehustruer og theologiske Kandidater"  og "Navneviser over Præsternes og Præstehustruernes Slægtninge". Bindet indledes med (i uddrag):

Hensigten med nærværende Værk har, som ogsaa Titlen viser, været at give nøjagtige og under en kort Form udførlige og udtømmende Meddelelser om dem, der ere og have været Præster i den danske Folkekirke i vor Tid, derimod ikke at skrive en Tids- eller Kirkehistorie. Det er saaledes en fuldstændig objektiv Fremstilling af Kjendsgjerninger, hvorfor ogsaa de historiske Resultater saavelsom det sikkerlig ingenlunde ubetydelige statistiske Udbytte, der kan faaes ved Benyttelsen til Oplysning om Standsvexel, Præsternes Levesandsynlighed, Universitetsforberedelse, Embedsalder, Ægteskab, om Overflod eller Mangel paa Præster o. s. v. ikke ere uddragne, men forbeholdte til andre selvstændige Arbejder.

Udgivelsen er bleven muliggjort ved en mig allernaadigst, efter Forestilling fra det høje Ministerium for Kirke- og Undervisningsvæsenet, tillagt Understøttelse, samt et toaarigt Bidrag fra den Hjelmstjerne Rosencroneske Stiftelse.

Under Udarbejdelsen har jeg nydt den store Begunstigelse, at jeg fuldt ud har kunnet benytte officielle Kilder, idet der er givet mig Adgang til de forskjellige Ministeriers Arkiver, af hvilke selvfølgelig Kirke- og Undervisningsministeriets har givet det rigeste Udbytte, til Bispearkiverne, til det theol. Fakultets, Enkekassernes og det kgl. Ordenskapitels m. fl. Arkiver. Jeg har dernæst ved Skemaer, udsendte til samtlige Præster gjennem Provsterne, samt ved en meget udstrakt Korrespondance indsamlet Materiale, hvorfor jeg kun i en meget ringe Grad har benyttet trykte Arbejder.

Ved Opstillingen og Ordningen af Stoffet har jeg ment ikke at burde afvige synderlig fra Wiberg, ligesom jeg ogsaa har begyndt mit Værk med det Tidspunkt (1869), hvor han standsede. Flere Afsnit, der manglede i hans fortjenstfulde Værk, har jeg optaget, nemlig Biskopper, personelle Kapellaner, Valgmenighedspræster, danske Præster udenfor Kongerigets Grænser og Missionærer ordinerede i Danmark; ligeledes har jeg ment, det havde Interesse at faa ganske kortfattede Meddelelser om de ubefordrede theologiske Kandidater, der levede, da Værket blev sluttet. Oplysningerne har jeg søgt at give fyldigere end Wiberg, og jeg har bestræbt mig for at meddele alt det, som havde Betydning i personalhistorisk, kirkelig, literær og politisk Henseende; det geneologiske er paavist, dels ved nogle vedføjede Slægttavler, dels navnlig ved Oplysninger om Præsternes indbyrdes Slægtskabsforhold, der er meddelt ved enhver enkelt, hvor saadant finder Sted, et Arbejde, der dog maaske næppe vil blive paaskjønnet i Forhold til de overordentlige Vanskeligheder, Udarbejdelsen har medført. Naar Wiberg har fortalt en hel Del Anekdoter, har jeg ment at saadanne, der tilmed ofte kunne være apokryfe, ikke høre hjemme i et historisk Arbejde som det foreliggende, og jeg var ogsaa af Biskop Brammer indtrængende og kjærligt opfordret til ikke at meddele saadanne, som jo kun kunne skade, men aldrig gavne Præstestanden; ligeledes har jeg fuldstændig afholdt mig fra enhver Bedømmelse saavel af de nulevende som af de i Værket omtalte afdøde Præster; de ikke faa og vist værdifulde Bidrag dertil, som jeg har modtaget, maa tilhøre Fremtiden; det overordentlig uheldige Forsøg, der for over en Menneskealder siden blev gjort i den Retning, af en personalhistorisk Forfatter, har bevirket, at flere ældre Præster have været uvillige til at meddele Oplysninger, idet de frygtede for en ny „Præstepine“, og først efter gjentagne Anmodninger meddelte mig saadanne .......

Andet bind blev aldrig fuldført. Ligesom i første bind er præsterne opført efter sognenes alfabetiske orden, og han nåede desværre kun til Høve. I dette bind er der til gengæld mange portrætter af de omtalte personer.  

Jeg har scannet de 2 bind til søgbare PDF-filer, der kan downloades via disse links:

1869-1884

1885-1914