Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Danske Forfatterinder i det nittende Hundredaar : Biografier og Karakteristiker" af Anton Andersen, 1896

Anthon Andersen (1856-1911) kom til verden i Komigen, Vigerslev sogn på Nordvestfyn som søn af en murer. Som 20-årig dimitteredes han fra Skårup Seminarium og blev senere enelærer i sit hjemsogn. Han udviklede en stor interesse for botanik og litterærhistorie og fik udgivet flere bøger, bl.a. i 1896 "Danske Forfatterinder i det nittende Hundredaard : Biografier og Karakteristiker". Han indleder bogen med disse forord:

Nærværende Arbejde har ingen Forgængere. Det er et første Forsøg paa at give en kortfattet Skildring af danske Forfatterinders Liv og Værker. Det er forklarligt og ventelig undskyldeligt, om der vil kunne eftervises Brist og mulige Fejl deri.

Man har hidtil været noget utilbøjelig til at skænke den kvindelige Litteratur nogen videre Opmærksomhed; oftest har man helt villet ignorere den og frakende den ethvert Spor af Betydning. Grunden hertil er navnlig den, at man gør gældende, at den, som Helhed set, ikke kan kaldes fuldbaaren Kunst. Det er imidlertid en Kendsgerning, at mange af Kvindernes Værker, f. Eks. Frøken Levetzow's, Frøken Bjørnsen's, Fru Schjørring’s, vedblivende udkommer i det ene store Oplag efter det andet. Dette afgiver et Slags Bevis for, at disse Bøger dog maa indeholde noget, som finder Genklang hos det store Folk. Der maa i disse findes i det mindste noget personligt Liv, nogen løftende Stemning, eller, for at bruge et meget moderne Ord, nogen Livsværdi. Den store Udbredelse er ganske vist ikke nogen fuldt paalidelig Gradmaaler og kan navnlig slet ikke bevise, om en Bog er et Kunstværk eller ikke. At Kunstværkerne, litterært set, er de bedste, kan der jo ikke tvistes om; men det vilde være galt, om man fastslog den Sætning, at alt, hvad der ikke er ægte og god Kunst, fortjener heller ikke at læses. Vilde man grundigt anvende den moderne kritiske Metode, saaledes som den er grundlagt af St. Beuve, Hip. Taine, Georg Brandes, da maatte man se den største Del af, hvad der mellem Aar og Dag kommer frem paa vort Bogmarked, falde uden for Kunstens strengt dragne Grænselinie. Men i en Tid, der er saa fattig paa virkelig lødige Digterværker, som vor, har man for det brede Lags Skyld næppe Raad til fornem Vragen af hele Resten, hvis der da i denne kan findes sunde og gode, om end ikke særlig dybe eller oprindelige Tanker, en ædel Livsanskuelse, Inderlighed og Varme i Stemning og Følelse, Fingerpeg og Stræben mod det bedste i Tilværelsen, en mildnende Lysspredning over Livets alvorshaarde Virkelighed. Den store Kunst fordrer en betydelig Aandsudvikling for at tilegnes, skattes og forstaas. Men det langt overvejende Flertal af et Lands Befolkning har, som bekendt, ikke denne Udvikling. Ved Siden ad den virkelig store Kunst, mod hvilken de rige Aander stræber, vil og maa der altid være en folkelig Digtning, Bøger, i hvilke Handlingen maaske ikke, ligesom umærkeligt, udvikler sig efter indre organiske Love og ved Benyttelsen af de ypperste tekniske Midler former sig til en kunstnerisk afrundet Helhed, men i hvilke der ydes en lettere Aandsføde, der endda meget vel kan være sund. En saadan Litteratur bliver da tillige af opdragende Betydning ved at forberede den højere, sjælsrigere og mere kunstudformede Digtning. I denne Henseende har vore danske Forfatterinder øvet en paaskønnelsesværdig Gerning, navnlig blandt Ungdommen, hvem det ofte er vanskeligt, ikke mindst i Nutiden, at skaffe god og sund Læsning. De har allesammen ydet et Bidrag, om end beskedent, til Slægtens Aandsnæring og derigennem ogsaa til dens Vækst.

»Man skulde dog tro, at Verden en Gang imellem kunde have godt af at høre noget fra en Kvinde«, siger Adda Ravnkilde et Sted (»To Fortællinger«, 1884, S. 41), og man skulde synes, hun havde Ret. Kvinderne har jo Lejlighed til at gøre mange Iagttagelser og Erfaringer, som det ofte er vanskeligt for Mænd at gøre. Deres Skrifter afgiver en Maalestok baade for deres Intelligens, deres særlige Opfattelse og deres Domme; og vi har ikke Lov til ubetinget at forkaste de sidste, fordi de maaske ikke stemmer med vore egne. Kvinden maa jo netop som Kvinde paa mange Punkter dømme anderledes end Manden. Og navnlig bør man ved Bedømmelsen af den hele feminine Produktion vel erindre, at den ikke har haft saa gunstige Vilkaar for sin Trivsel som den mandlige, men tværtimod er fremvokset under yderst vanskelige, stundom svære Forhold.

Der vil ikke inden dette Arbejdes snævert dragne Grænser kunne blive Plads til nogen indgaaende eller udtømmende Analyse af de enkelte Værker, lige saa lidt som det biografiske Stof vil kunne gives saa fyldigt, som det var ønskeligt. Ellers vilde jeg helt igennem have udførligere paavist Sammenhængsforholdet mellem de enkelte Forfatterinders Levnedsfærd og deres Værker; nu maa jeg stundom lade det blive ved en Antydning. Det var oprindelig min Hensigt at behandle den hele Kvindelitteratur ud fra ensartede Synspunkter, eftervisende de Foreningsæmner og Kendemærker, der sammenknytter de enkelte Forfatterinder. Men Metoden forekom mig alligevel for abstrakt. Jeg har nu valgt at give de enkelte Biografier og Karakteristiker i en nogenlunde sammenhængende Række, væsentligst ordnet efter Forfatterindernes Alder og første Fremtræden. Det følger af sig selv, at jeg her inde i Hjertet af Fyn, langt fra Samlinger og Biblioteker, i Regelen ikke har kunnet tage Hensyn til samtidige Blades og Tidsskrifters Anmeldelser og Domme over de forskellige Arbejder, særlig for den tidligere Litteraturs Vedkommende. Jeg har heller ikke brudt mig videre derom, da jeg har ønsket at staa saa frit og upaavirket som muligt. Kun Biografien af Frøken Arnesen-Kall har, lidt forkortet, været optaget i »Illustreret Tidende«, ellers har intet af det efterfølgende været trykt før. Som en og anden af de Forfatterinder, der har sendt mig biografiske Meddelelser, ved, paabegyndte jeg dette Arbejde i 1887, men andre litterære Sysler forhindrede mig i at faa det fuldført. Det biografiske Stof er i øvrigt for Flertallets Vedkommende meddelt mig af de vedkommende Forfatterinder selv, og aflægger jeg herfor min forbindtligste Tak.

For ikke at gøre Arbejdet alt for stort, har jeg maattet forkorte Afsnit III ret betydeligt, hvorved en Del i Manuskriptet optagne Biografier har maattet udelukkes, medens andre er stærkt beskaarne.

                        Havrehed ved Odense, den 15de Juni 1896.

                                                               Anton Andersen.

Listen over omtalte forfatterinder er lang:

Aagaard, Barner C. (»Annita Carell«)
Aagaard, Hilda
Andersen, Clara
Arnesen-Kall, B. (»Benedicte«)
Baadsgaard, Anna
Bergsøe, Clara
Beyer, Siile
Bjørnsen, Louise (»Elisabeth Mårtens«)
Brandis, Henriette
Brosbøll, Augusta (»J. E. Cart«)
Bruhn, Massi
Brummer, Therese (»Fru Elisabeth«)
Christensen, Illa (»F. C. van der Burgh«)
Clausen Blicher, J. (»John Bentsen«)
Dalsgaard, Christine
Daugaard, Christine (»Erica«)
Eegholm, Camilla (Forf. til »Olga Lindal«)
ltzholtz Alberta
Erslev, Anna
Fibiger, Elfride
Fibiger, Ilia
Fibiger, Mathilde (»Clara Raphael«)
Fort til »En Kvindehistorie«
Gad, Emma
Gyllembourg, Thomasine
Hegermann-Lindencrone, Louise
Heiberg, Johanne Louise
Henckel, Marie
Holst, Sofie (»Noli me tangere«)
Horten, Sophie
Jerichau, Elisabeth
Juel, Teckla (»Carl Krone«)
Juel-Hansen, Erna (»Arne Wendt«)
Kieler, Laura (»Lili«)
Krebs, Johanne Louise
Levetzow, Cornelia (»J.«)
Læssøe, Agnete
Mechlenburg, Alfhilde (»Ivar Ring«)
Mønster, Christine (»Aage Vang«)
Nielsen, Henriette (»Theodora«, »H. T.«)
Ravnkilde, Adda
Rink, Signe
Sandstrøm, O. (»Silvia Bennet«)
Schjørring, Johanne
Schwartz, Athalia (»Gisle«)
Suenssen, Fanny (Forf. til »Amalia Vardum«)
Sødring, Julie Weber
Thoresen, Anne Magdalene
Tuxen, Fanny (»Eva«)
Worm, Pauline

Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.