Camillus Nyrop (1843-1918) var født i København som søn af en kirurgisk instrumentmager. Som 24-årig fik han juridisk embedseksamen og virkede en kortere tid som sagførerfuldmægtig. Han blev tilknyttet Industriforeningen, og det førte ham til sin store virksomhed som industri- og håndværkshistoriker.
I 1903 fik Nyrop udgivet: "Haandværksskik i Danmark : Nogle Aktstyker samt nogle Oplysninger om Handwärksgebrauch und Gewohnheit". Han indleder bogen med:
FORORD.
Also mit Gunst! Jetzt will ich zum ersten Mal gefragt haben. Saaledes omtrent begynder den ordførende Svend sin Tale, naar han i Lavsforsamlingen spørger, om Nogen har nogen Klage at fremføre. Han spørger første, anden og tredje Gang. Og som oftest fører denne hans »Umfrage« til, at Ingen veed, uden hvad godt og ærligt er, om Lavet og alle dets Medlemmer. Nu da jeg ved nærværende Bog paa en vis Maade sætter et »Omfrag« i Gang, vilde jeg være glad, hvis Svaret kunde blive af lignende velvillig Art. Og det kan jeg sige, at just denne Bog har dybe Rødder hos mig. Det er over tredive Aar siden, jeg gjorde et første — forgjæves — Forsøg paa at faa en Grusz ihænde, og senere har jeg stadig været paa min Post i saa Henseende. Jeg var glad, hver Gang jeg kunde lægge en Opskrift hen, og til hvad jeg saaledes fik udefra, föjede jeg, hvad jeg i Aarenes Løb traf i Arkiver og i Litteraturen. Det er den herved fremkomne Samling Aktstykker, der med nogle korte Indledninger danne Bogens første Afdeling, som jeg har kaldet »Handwerksgebrauch und Gewohnheit«.
Hermed havde jeg oprindelig haft til Hensigt at stanse. Men ud af, hvad her var samlet, ligesom raabte Spörgsmaal paa Spörgsmaal, forekom det mig. Efter at første Afdeling var sat, ja for en væsentlig Del trykt, har jeg derfor udarbejdet den anden Afdeling, som jeg har kaldet »Zunfthistorie«, da jeg i den har søgt at trække nogle Hovedlinier for Zunftens Udvikling her i Landet. Men jeg føler altfor godt, at det kun er et Forsøg, til hvilket der maa komme baade Tilføjelser, videre Udviklinger og Rettelser. Vor Lavshistorie er endnu ikke helt gjennemarbejdet; alle Lavsprotokoller ere endnu ikke gjennemgaaede; der er endnu en Række Undersøgelser at gjöre: Hvor kan det saaledes være, at Hollændere og Brabantere, som nedenfor vist, staa udenfor Zünften? Hvilken zünftig Forskjel er der mellem Oberländerne og Søstæderne i Tyskland? Hvorledes staa Mestere og Svende zünftigt til hinanden i de forskjellige Tider? Hvilken zünftig Magt har Kjøbenhavns Lav øvet over vore Provinslav? o. s. v. Men just overfor alle de Undersøgelser, der endnu maa komme, vil nærværende Bog forhaabentlig kunne gjöre nogen Nytte. Jeg beder den betragtet som et af Ledene i mine nu gjennem en Aarrække fortsatte Bestræbelser for at sprede Lys over det danske Haandværks og den danske Industris Liv; den er kun et Udgangspunkt, en beskeden Begyndelse, som jeg ønsker mange Fortsættelser. Registeret og de tilføjede Henvisninger ville forhaabentlig kunne forøge dens Brugbarhed.
Efter det Forhold, der — som her nævnt — er mellem Bogens to Afdelinger, vil man kunne forstaa, at skulde jeg nu gaa i Gang med den første Afdeling, vilde den paa forskjellig Maade kunne nyde godt af mine senere Undersøgelser. I saa Henseende maa jeg nu nöjes med at gjöre opmærksom paa nogle enkelte Tilføjelser og Rettelser bag i Bogen. Her skal jeg endnu kun sige, at jeg med beraad Hu har ladet Aktstykkernes ofte forfærdelige Tysk staa urört; det er saa karakteristisk for det danske Haandværks Kjendskab til det Sprog, som det zünftigt maatte og skulde bruge. Og saa vil jeg endelig, som jeg for har gjort, lægge alle vore Lav alvorligt paa Sinde, at de absolut bor overgive deres gamle Protokoller og Dokumenter til et af vore offentlige Arkiver. De repræsentere en historisk Værdi, som vi ikke have Raad til at miste. Som de nu mange Steder ligge hen, er Faren stor, ikke at tale om at det ofte er forbundet med ikke ringe Vanskelighed blot at faa dem opspurgt.
Lindevej 7, d. 31 Juli 1903.
C. Nyrop,
Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.