Jørgen Theophilus Sadolin (1871-1956) kom til verden i Valløby præstegård som søn af sognepræsten. Han trådte i sin faders fodspor og blev selv præst. Han omtaler sig selv på side 193 i bogen, der indledes med:
FORORD
Kilderne til dette skrift er dels breve, dagbøger, lejlighedsvise optegnelser, embedsskrivelser, artikler, afhandlinger og selvstændige skrifter af medlemmer af slægten, dels håndskrifter, tidsskrifter og personalhistoriske skrifter, der omhandler forhold vedrørende enkelte af slægtens medlemmer, dels endelig mundtlig beretning.
Det ældste af de opbevarede breve er fra 1805, fra oldefader Ole Sadolin. Af dagbøger findes en hel række fra farfaders, Niels Sadolins hånd, lige fra 1797 til 1817. Artikler og afhandlinger findes i forskellige kirkelige blade og tidsskrifter.
Niels Sadolin begyndte at anstille genealogiske undersøgelser vedrørende slægten. En stamtavle, skreven 1846 i Torrild med sønnen O. J. Sadolins hånd, er resultatet af disse. O. J. Sadolin førte undersøgelserne videre; der findes en del breve og optegnelser herom. Da jeg i året 1897 blev kapellan hos min fader, tog jeg dette arbejde op, idet det dog ikke så meget var det genealogiske, der interesserede mig, som det slægtshistoriske: at give et billede af de gamle præsters og præstefruers ydre og indre liv, deres skæbne og deres karakter. Tid efter anden har jeg syslet med dette arbejde. I Reerslev skrev jeg afsnittet 1630—1826. I Foulum førte jeg arbejdet videre indtil 1880. Far og mor har gennemlæst disse afsnit. De to sidste afsnit (»Reerslev« og »Frederiksberg«) skrev jeg i København 1908 efter mors og fars død.
Mens jeg arbejdede med slægtsbogen, levede jeg med de gamle medlemmer af slægten, og jeg har glædet mig over de mange værdifulde egenskaber, som dér har givet sig tilkende. Det har været en studeret slægt med en gammel kultur, hvis medlemmer igennem tiderne har levet nøjsomt, retskaffent og pligtopfyldende, glade ved deres hjem og deres bøger. Sagtmodighed, mildhed og fromhed træffer man stadigt som karakteristiske egenskaber for den. Det har gennemgående været en intelligent og kundskabsrig slægt, men ikke særlig handlekraftig og uden ærgerrighed.
Det er mit håb, at den unge slægt vil se sig i spejl i de gamle Sadolin’er, ikke bryde sammenhængen, og så vandre videre på sin egen måde, men følgende det samme spor.
Kippinge præstegård, 11. august 1923.
J. Th. Sadolin
På vegne Danske Slægtsforskere har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.