Axel Thorvald Schiødte (1840-1885) kom til verden i København, som søn af en kaptajn, urtekræmmer og frøhandler. Efter nogle år som medhjælper i boglader etablerede han i 1868 egen forlagsvirksomhed. Han forfattede også selv nogle titler, bl.a. om sin egen slægt: "Ætten Schiødte 1680-1880", hvor han omtaler sig selv på side 9.

Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.