Niels Kristen Susgaard (1916-2011) var født i Lybæk, No sogn ved Ringkøbing som søn af en gårdejer. Han blev selv uddannet inden for landbruget og var i to vintre på Askov højskole samt i en vinter på Borris landbrugsskole.. Senere overtog han en gård og dyrkede samtidig sin store interesse for lokalhistorie og fik udgivet flere lokalhistoriske bøger. I 1990 stiftede han det lokalhistoriske arkiv i No.
I 1983 fik han udgivet: "Samddalslægten fra Hee", hvor han omtaler sig selv på side 40 og indleder bogen med:
Indledning
Navnet, der i slægten bruges en del som mellem- eller slægtsnavn, staves lidt forskelligt: Sanddal, Sandahl, Sandal.
Navnet stammer fra gården Sanddal, der lå sydligt i Hee sogn, tæt ved Hover å, der her gør skel mod No sogn. Nøjere bestemt lå gården ca. 3 km øst for Hee stationsby og i luftlinje ca. 8 km nordøst for Ringkøbing købstad.
Gården Sanddal i dag er en udstykning fra omkr. 1870. Oprindelige Sanddal var en realitet i 1631, var det sandsynligt også i 1545, da Sanddal vandmølle anlagdes, lige syd for gårdstedet. Uanset ejerforhold - en tid havde Kronen part i både gård og mølle -så blev de 2 brug drevet hver for sig. Møllen blev nedlagt 1674. Også gården blev nedlagt, dog først godt 200 år senere. 1893 opkøbtes Sanddalgård af A/S Sanddal Plantage. Engene frasolgtes til forskellige, en del lav jord i nord frastykkedes til en ny ejendom, Sanddalkjær. Resten af tilliggendet, ca. 160 tdr. land, vistnok mest hede, tilplantedes med nåletræer.
Sanddal-slægten beboede gården Sanddal 1764-1853, da den sidste ejer, Jeppe Christensen, kld. Jeppe Sandahl, mageskiftede gården med en gård sydvest for over åen, i Lybæk, No sogn. Her boede efter ham en søn med familie. Denne gård, senere kaldt Strømkjær, er 1983 under udstykning.
Slægten kendes også forud for tiden i Sanddal. Da boede den også i Hee, men nordligst i sognet, i gården Østergård i Ejstrup, umiddelbart vest for hovedvej 16 og nord for Stadilvejen. Et slægtsregister, ret snævert begrænset til linjen, der beboede Østergård og Sanddal, blev i sin tid udarbejdet på initiativ af Dora Sandal-Jeppesen. Det indgår i fremstillingen her. For overskuelighedens skyld deles fremstillingen op i
Forslægten: Den ældst kendte slægtsfølge i snævrere forstand, til og med Jeppe Christensen (Sandahl) og to hustruer, betegnet for hvert slægtled med et romertal, og hvert slægtsleds børn med arabertal. - Og
Efterslægten: Jeppe Christensen (Sandahl)s børn, hver for sig med sine efterkommere (hvor der blev nogen), led for led til nutiden. - Her betegnes
Børn.................................................................. med romertal
Børnebørn...................................................... med stort bogstav
Børnebørns børn..........................................med arabertal
Børnebørns børnebørn .............................med lille bogstav
Børnebørns børnebørns børn ............... med arabertale + parantes
Børnebørns børnebørns børnebørn ... med lille bogstav + parentesSlægtskæden er lang og slægtskredsen dermed stor. Det er dog ikke lykkedes at finde frem til alle, her særligt nulevende medlemmer. Nogle adresser er ubekendte, nogle forespørgsler ubesvarede; det forhold, at nogle indbyrdes slægtsforbindelser i årenes løb blev »tyndslidte« eller helt ophørte, har også sat grænser. Hvorvidt der i visse tilfælde er givet op for tidligt, at der er for mange »løse ender«, må bero på et skøn.
Men stærk overvægt har da, glædeligt nok, de mange modtagne besvarelser, der, sammen med andre indhentede oplysninger, er søgt gengivet redeligt og rigtigt. Og forhåbentlig sådan, at fremstillingen fremtræder sammenhængende og overskuelig.
I hvilket omfang så, bag navne, årstal og alt det ydre, slægtens medlemmer som mennesker træder frem, er en anden sag. Til at understøtte teksten er medtaget en del fotografier. En mere udtømmende samling ville sprænge fremstillingens rammer. Inden for hver slægtsgren er vægten lagt på gamle billeder, mens nyere er begrænset. De ældre led i slægten er jo døde. De nulevende - der er de mange - har dog mulighed for indbyrdes forbindelse og personligt samkvem.
Tak for al imødekommenhed. Uden denne var fremstillingen her ikke blevet til virkelighed.
No i oktober 1983. Kr. Susgaard
Med tilladelse fra forfatterens efterladte har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.