Erik Nicolai Ritzau (1839-1903) kom til verden i København som søn af en skomagermester. Efter ansættelse hos postvæsenet deltog han i 1864-krigen som sekondløjtnant og blev derefter beskæftiget som dagbladsreferent. Han så behovet for et dansk nyhedsbureau og etablerede "Ritzaus Bureau".
I 1881 fik han udgivet den lille bog: "Stamtavle over Familien Ritzau", hvor han nævner sig selv på den afsluttende stamtavle. Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.