Lars Frederik Barfod Dornonville de la Cour (1869-1951) kom til verden på Lyngby Landboskole som søn af forstanderen. Som 19-årig blev han student fra Schneekloths skole og cand. mag. 8 år senere. I mange år underviste han på højskoler og Lyngby Landboskole. Fra 1916 var han tilknyttet Sorø Akademi. Samtidig var han en meget anerkendt lokal- og personalhistoriker med flere udgivelser, bl.a. artikler til Årbøger for Historisk Samfund for Sorø Amt, som han tog initiativet til at stifte og var formand for 1911-32.

I 1929 fik han udgivet "Niels Poulsen og Dorte Dinesdatter til Rolsegaard og deres Efterkommere". Slægtsforskernes Bibliotek har scannet bogen, der er uden ophavsret til en søgbar PDF-fil, der kan downloades her fra siden via dette link.