Sofus Elvius (1848-1921) var født i København som søn af en lærer og cand. theol. og kom i dåben til at hedde Sophos Helenos Elvius. Han blev en kendt genealog, der fik udgivet flere anerkendte værker.

Hans Rudolf Hiort-Lorenzen (1832-1917) kom til verden i Haderslev som søn af en købmand og kom i dåben til at hedde Hans Rudolph Lorenzen. Han blev student fra Sorø og tog som 24-årig slesvigsk-juridisk embedseksamen i Flensborg. I 1859 ses han som borgmester, politimester og byfoged i Eckernförde og senere som herredsfoged i Sastrup og Mårkjær herred. I 1864 flygtede han fra de østrigske besættelsestropper til København og vendte senere tilbage til Slesvig og købte dagbladet Dannevirke i Haderslev. Hans journalistiske virke bragte ham i konflikt med myndighederne, og han blev idømt en fængselsstraf. I 1877 var han p.g.a. sin dansksindede indstilling nødt til igen at forlade Slesvig og blev redaktør af Nationaltidende i København. Ved siden af dette virke var han en anerkendt genealog, der fik udgivet flere bøger.

I 1891 fik de i fællesskab udgivet "Danske patriciske Slægter. Første Samling", der blev efterfulgt af 4 bind med titlen "Patriciske Slægter" og med skiftende forfattere. Bogen indledes med:

»Danske patriciske Slægter« omfatter saadanne Familier, der i Løbet af det sidste Hundredaar have indtaget en fremragende Stilling i vort Fædreland, ikke alene paa Videnskabens, Kirkens, Hærens, Flaadens og Administrationens, men ogsaa paa Kunstens, Industriens, Handelens og Landbrugets Omraade, og som have havt tilstrækkelig Livskraft til at modstaa Tidens nivellerende Bevægelser.

For henved halvandet hundrede Aar siden udgav Præsten Gerh. Treschow et personalhistorisk Værk, hvori han skriver: »det er stor Synd at glemme Forfædrenes Bedrifter og lade det gode, de have gjort, dø med dem«. Denne Udtalelse blev ikke uden Frugt, og der er i Tidens Løb fremkommet store Mængder af genealogiske og personalhistoriske Arbeider, hvoriblandt der vel findes enkelte gode Monografier, saaledes om Familierne Hvass, Rosenkrantz, Skeel og Secher, ligesom der ogsaa i de nu udkomne otte Aargange af Danmarks Adels Aarbog, er bragt en Række af videnskabelig udarbeidede Stamtavler; men største Delen er tarvelige Dilettantarbeider, og selv saa store Værker som Giessings Jubellærere og Lengnicks Stamtavler maa nærmest betragtes som ukritiske Materialsamlinger. Ved nærværende Arbeide, hvortil vi næsten udelukkende have benyttet Kirkebøger, Skifte­protokoller, kongelige Resolutioner og lignende Aktstykker, der findes i Ministeriernes, Rigsarkivets, Enkekassens og andre offenlige Autoriteters Arkiver og Samlinger, haabe vi at have givet en særdeles fornøden Anvisning paa, hvorledes Kildestudier bør anstilles og Stoffet derefter bearbeides og ordnes.

Paa Grund af vort Lands Lidenhed kan Tallet paa de Slægter, der have tilstrækkelig Betydning for Landets indre Historie til at kunne optages i nærværende Værk, ikke være stort; til omtrent 100 af disse have vi udsendt Opfordring om at deltage. Af dem, der derefter have sluttet sig til vor Plan meddele vi her Stamtavler over de 26 først anmeldte Familier. Følgelig have vi ikke optaget nogen Slægt, som ikke selv ønskede at se sin Historie og sine personlige Forhold oplyste — et Diskretionshensyn, som desværre ikke altid iagttages.

Idet vi nu lade denne Samling, i hvilken et saare betydeligt Arbeide er nedlagt, udgaa, er det vort Haab, at den ikke blot maa finde en god Modtagelse, men ogsaa saa velvillig Støtte, at vi maatte blive satte istand til at lade en ny Samling fremkomme.

 

                               Kjøbenhavn i April 1891.

Følgende slægter er omtalt: Andersen fra Lindholm. - Becker. - Braem.- Bruun fra Fredericia.- Bræstrup.- Christmas.- Cold.- Dinesen.- Falbe.- Feddersen fra Flensborg.- Garde.- Hjort.- Holmblad.- Laub.- Lund.- Meyer fra Brunsvig.- Mourier.- Muus fra Kjerteminde.- Münter.- Paulsen fra Sønderjyllaand.- Rothe.- Schønheyder.- Stadel.- Suenson.- Thalbitzer.- Tutein. 

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.