Kurt Dalby indleder med disse forord:
Denne slægtsbog er anden udgave af Asta og Jensenius - en syerske og en maler, der udkom 1997. De blev begge født i 1904 og var hhv. 58 og 66 år, da de dø de i 1963 og 1971.
Materialet til bogen er hovedsagelig indsamlet med assistance fra professionelle forskere og indsamlet over en 40-årig periode. Som i enhver bog af denne art, vil der forekomme både tryk- og stavefejl samt fejl i datoer o.a., og skulle læseren finde sådanne, vil jeg være taknemmelig for at modtage rettelser.
For mig blev slægtsforskning meget mere end en hobby; det gav en uventet og tilfredsstillende følelse af at være en del af noget større; at være bindeled mellem de der var, og de der kom. Mange spændende timer er tilbragt blandt ligesindede på biblioteker og arkiver, hvor varme og glæde gennemstrømmede én, når man efter timers søgning i de gamle arkivalier, kunne sætte endnu en kvist på anetræet.
Rigsarkivar Johan Hvidtfeldt citeres for følgende: Det slægtshistoriske studium .... er ikke et pedantisk samleri, der kun egner sigforfolk med god tid. Det er i virkeligheden et udslag af menneskets trang til at prøve at finde en indre sammenhæng i livets mangeartede foreteelser ..... Sådan er det!
For slægtens medlemmer er bogen en samling minder om ens forfædre, som kan hjælpe én til at finde et ståsted i en forjaget og rodløs tid. Løb først bogen overfladisk igennem - og tag den så frem igen, når der er tid til fordybelse. Skulle du under læsningen få den tanke: Hvad glæde har jeg egentlig af sådan en bog med omtale af en mængde forfædre, som jeg jo slet ikke har kendt? Vedkommer disse mennesker i det hele taget mig? Så husk at vor tid, med alle dens tekniske fremskridt, bygger på fortiden, og at alt - også én selv - er et produkt af denne.
Nutiden bliver rigere for os, når vi færdes på steder, hvor vi véd, vore forfædre har levet. Selv om tiden har ændret billedet, står endnu meget som det stod engang. De af vore aner der blev født i København, boede i gader og ejendomme hvoraf mange stadig eksisterer; en købmandsgård i Næstved er i dag restaureret tilbage til den tid, da en af vore aner ejede den, og Maren Turisgade i Ålborg er opkaldt efter vor tip-11-oldemor.
På landet ligger skove, søer og åer ofte, hvor de altid har ligget, og i landsbyer står både kirker og flere huse fra dengang. Den gamle landsbystruktur kan stadig ses, og tit findes stedet hvor anernes fæstegård og dens marker lå. Befinder man sig dér hvor ens aner blev født, lo, græd og døde, føler man en særlig tilknytning til stedet og anerne.
Man lærer også at værdsætte livet mere, når man opdager, hvor meget held der har skullet til, for at netop vi blev født. Kirkebogs-studier viser, at bømedødeligheden for bare få generationer siden ofte var 50%, og beregner vi dette over kun 10 generationer (50%:210 ), var vor chance for at blive født mindre end 1 ud af 2000!
Jeg håber, både slægten og andre vil få glæde af bogen, og at den måske en dag vil inspirere nogen til at bygge videre på slægtens historie. Tak til alle der hjalp og gav råd: De professionelle forskere, fritidsforskere, personale på biblioteker og arkiver - og ikke mindst til min familie samt Anni og Birgit. En særlig tak til min tålmodige hustru Laila, der mange nætter måtte hente mig ved computeren og til mine børn, der lånte mig øren - og skjulte deres gaben.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og med forfatterens tilladelse stilles til rådighed for fri download via dette link.