Carthon Kristoffer Valdemar Nyholm (1829-1912) kom til verden i Nyborg som søn af sognepræsten. Som 18-årig blev han student fra Sorø Akademi og 6 år senere juridisk kandidat. Han gjorde karriere inden for retsvæsenet og sluttede som højeretsassessor.
I 1897 fik han udgivet: "Optegnelser om Familien Nyholm", der indledes med:
FORORD
Den udførlige, i Henhold til Statuterne for det „Nyholmske Hjælpelegat“ udgivne Stamtavle senest af 1893 fra Direktør Elvius’ kyndige Haand, rummer, efter sin særegne Bestemmelse som Grundlag for Adgangen til at komme i Betragtning ved Legatets Uddeling, et meget stort Antal Personer, der vel for saa vidt henhøre til samme Frændekreds, som de kunne nævne Jokum Nielsen og Dorothea Avgustine Flensborg blandt deres Forfædre, men som iøvrigt hverken føre Slægtnavnet „Nyholm“ eller, afsét fra Familielegatets Baand, ere knyttede synderlig nøje til hinanden indbyrdes eller til den oprindelige Stammeæt.
Jeg har i de efterfølgende Blade med Benyttelse af det givne Grundlag udarbejdet en snævrere, rent agnatisk Stamtavle, paa hvilken blot de ere optagne, som ved Fødsel eller Ægteskab ere eller have været berettigede til at bære Slægtnavnet, altsaa omfattende alle mandlige og kvindelige Agnater fra nævnte Jokum Nielsen og Hustru tilligemed deres Ægtefæller. Til Gengæld for denne Indskrænkning har jeg imidlertid ikke begrændset mig til en blot statistisk Anførelse af de paagældendes Navne, Fødsels- og Dødsaar m. v., men stræbt at indsamle saa mange Oplysninger som muligt om deres, dog især de trende ældste Slægtleds, Livsomstændigheder og Leveforhold, ved Hjælp af trykte og utrykte Kilder og Meddelelser, med faa Undtagelser velvillig tilstillede mig ikke blot fra Familiemedlemmer, men ogsaa fra fremmede, blandt hvem jeg særlig skal nævne Dr. theol. Rørdam, hvilke jeg alle her bringer min Tak for deres Bistand.
Jeg tør derfor maaske forudsætte, at mit Arbejde, skøndt det selvfølgelig efter Forholdets Natur hverken kan ventes at være fejlfrit eller saa fuldstændigt som ønskeligt, dog i det væsentlige vil vinde deres Bifald, for hvem det fortrinsvis er beregnet, og blive et Bindeled mellem den Slægt, som gaar bort, og den, som kommer. Om end Familien „Nyholm“ hidtil ikke er naat op paa Samfundets Højder eller har spillet nogen fremtrædende Rolle i Fædrelandets Udvikling, saa har den dog, som et af dens ypperste Medlemmer skriver i sine „Livserindringer“, „stedse i Reglen udmærket sig ved Redelighed og Dygtighed og talt mange brave Mænd og Kvinder i sin Midte“, og „det er godt“, tilføjer han, „at høre til en god Stamme; gid mine Efterkommere ville vide at skønne derpaa“. Til dette Ønske knytter jeg Haabet om, at de ogsaa ville vide at handle derefter og at overføre vort Navn lige saa uplettet og agtet til deres Afkom, som de have modtaget det fra deres Fædre!
Den 31. December 1896.
O. V. Nyholm.
Slægtsforskernes Bibliotek har scannet bogen, der er uden ophavsret til en søgbar PDF-fil, der kan downloades her fra siden via dette link.