Markus Adolf Jürgensen (1807-83) og Marie Elise Margrete Bahnsen (1812-44) var forældre til:
Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897), der kom til verden i Graasten. Efter præliminæreksamen fra Flensborg latinskole rejste han til København, hvor han forsøgte sig med forskellige studier og endte med at koncentrere sig om historiske fag. I 1882 blev han udnævnt til leder af Kongerigets arkiv og Gehejmearkivet, og fra 1889 og til sin død var han landets første rigsarkivar. Hans forfatterskab er meget omfattende og anerkendt.
I 1884 fik A. D. Jørgensen udgivet: "Markus Adolf Jürgensen og Hustru Marie Else Margrete Bahnsens Slægtebog". Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.