Poul Theodor Sofus Emanuel Hauch-Fausbøll (1879-1948) kom til verden i Hassing sogn i Thy som søn af sognepræsten og kom i dåben til at hedde Poul Theodor Sofus Emanuel Fausbøll. Hauch blev tilføjet senere og var hans moders slægtsnavn. Han blev student som 19-årig og tog året efter den filosofiske prøve, men forlod derefter universitetet for at dyrke sin store personalhistoriske interesse. Han var leder af Dansk Genealogisk Institut og er kendt for et meget stort antal personalhistoriske bøger og artikler, især om det højere borgerskabs genealogi og personalhistorie.
I 1939 fik han udgivet "Julius Jensen og Hustrus Slægt", som han indleder med:
FORORD
LIGESOM den adelige Genealogi er langt ældre end den borgerlige, saaledes var Anestudiet ogsaa oprindelig knyttet til Adelen.
I Christian V’s danske Lov 3-2-2 bestemtes det, at ingen af fremmed Adel, som nedsatte sig i Riget, maalte nyde adelige Friheder, forinden han nøjagtig havde bevist sine adelige Aner, og i Dronning Sophie Magdalenes Fundats for det adelige Stift Vallø fastsættes, at ingen Frøken maa optages i Stiftet, som ikke med sine 16 Aner paa fædrene og mødrene Side har vist sin gamle adelige Fødsel.
Disse to er de eneste Eksempler paa Anestudiets praktiske Betydning her i Landet, og med deres Anvendelse var det i det første Tilfælde saa som saa. Kun faa fremmede Adelsmænd, der kom her ind, havde deres 16 adelige Aner paa rede Haand, i Reglen nøjedes man med at udtale, at de nøjagtig havde bevist deres rette adelige Herkomst. Og hvad de adelige Frøkner angaar, saa blev Bestemmelsen vel en Tid overholdt, men efterhaanden blev ogsaa den lagt paa Hylden, og nu findes de højadelige Damers Anetavler hengemt i en Krog af Arkivet.
Jeg tør maaske tilskrive mig en Del af Æren for, at Anestudiet igen er kommen paa Mode, i hvert Fald har jeg ved i Dansk Adels Blad og i Genealogisk Tidsskrift at bringe en Række Anetavler slaaet til Lyd for denne Anvendelse af Genealogien.
I vore Dage dyrkes Anestudier ikke særligt for at bevise adelig Herkomst — det er iøvrigt meget faa, der nu vil kunne opvise 16 adelige Aner — snarest er Bevæggrunden at søge i Interesse for at se, af hvilke »Godtfolk« man er kommet, og man vil ofte forbavses over Resultatet, der nu er et helt andet end tidligere. Den Gang troppede som Regel den ene Adelsmand op paa Række med den anden, medens det nu ikke er sjældent, at Godsejeren findes paa Linje med Bonden, Biskoppen med Degnen og Adelsmanden med Borgeren. De har alle givet en Kim til Probanten, den fra hvem Anetavlen gaar ud, og det har derfor sin Interesse for denne at se, hvem de har været, og hvordan de har været.
Her er gjort et Forsøg for Grosserer Julius Henrik Jensen og Hustrus Vedkommende; om nogle Personer har man kunnet samle flere Oplysninger end om andre, alt som Kilderne har flydt sparsomt eller fyldigere, og nogle Linjer har kunnet føres længere tilbage end andre. Resultatet er blevet en Anetavle med mange forskellige Udspring. Her er det kunstneriske Blod blandet med det solide danske Bondeblod, Prælaten med Forretningsmanden og Videnskabsmanden med Borgeren.
I et saa lille Samfund som det danske vil den ene Anetavle let gribe ind i den anden, thi mange af os nedstammer fra de samme Personer; der vil derfor ogsaa være Mulighed for, at andre Anetavler vil kunne bringe supplerende Oplysninger til denne. Saadanne vil altid blive modtaget med Tak.
Th. Hauch-Fausbøll.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.