Svend Houmøller (1916-1979) kom til verden i Frederikshavn som søn af en forretningsfører. Han tog eksamen fra Statens Biblioteksskole og var fra 1943 ansat på Frederiksberg Bibliotek, fra 1950 og til sin død som afdelingsbibliotekar. Han er kendt for et stort forfatterskab af personal- og lokalhistorie.
Bogen om slægten Houmøller indleder han med:
Forord
Denne Konsanguinltetstavle Indeholder en Oversigt over Probandernes Oldeforældre og deres Descendens og er saaledes sammensat af Efterslægtstavler. Den behandler ialt 170 Personer (80 kvindelige og 90 mandlige), hvoraf 41 er døde (17 kvindelige og 24 mandlige), og Probanderne har saaledes 127 nulevende Slægtninge (61 kvindelige og 66 mandlige). Da Personerne betragtes i deres Forhold til Probanderne, er Tavlen opstillet generationsvis; dette System er i den yderst sparsomme Konsanguinitetstavlelitteratur kun anvendt 1 Gang tidligere, nemlig i den af Dr.phil.Albert Fabritius i 1957 udgivne "Hans Majestæt Kong Christian X og hans Slægtninge". Herudover eksisterer der saavidt mig bekendt kun 2 danske Konsanguinitetstavler, nemlig G.Butzow-Rohde:"Ahnetavle med kortfattede Biografier for tre Søskende Butzow-Rohde"(1942) samt Hans Berner Schilden Holsten og Albert Fabritius: "Lehnsbaron Hans Berner Schilden Holsten's Slægtebog"(1941fIg); sidstnævnte er - uden at være opstillet som saadan - i Realiteten en Konsanguinitetstavle, da den omfatter den fuldstændige Descendens efter de 16 Aner.
Ligesom i mine tidligere udgivne genealogiske Arbejder har jeg anbragt Adoptivbørn paa den biologiske Plads i Tavlen, vel vidende om, at dette ikke stemmer overens med Genealogiens teoretiske Principper. Imidlertid er Adoptionens Grundide jo netop at knytte Adoptivbarnet saa nært som muligt til Adoptanterne og deres Slægt samtidig med, at man overskærer Baandene til dets naturlige Familie, og dette har da ogsaa faaet Udtryk i de senere Aars Lovgivning (jvf.Betænkning om ændring af reglerne for adoption (1954) og Lov nr.140 af 25.maj 1956). Dertil kommer, at der næppe er nogen Tvivl om, at Hovedparten af Slægtslitteraturen udarbejdes ikke af teoretisk-genealogiske, sociologiske eller arvelighedsmæssige Grunde, men med det Formaal at tilvejebringe en Oversigt over hele den paagældende Familie, hvortil man jo ogsaa i Reglen regner Adoptivbørnene. Under Forudsætning af, at Adoptionsforholdet aldrig forties, og det saaledes alligevel vil være muligt at udskille Adoptivbørn ved Undersøgelser af nævnte Karakter, finder jeg derfor den af mig anvendte Praksis naturlig og berettiget for de fleste borgerlige Slægters Vedkommende, hvorimod den naturligvis ikke kan benyttes, hvor det biologiske Slægtskab medfører Privilegier, der ikke kan erhverves ved Adoption som f.Eks. Adel, Adkomst til Indskrivning i Klostre eller Oppebærelse af Legater m.v.
Oplysningerne om de enkelte Personer er ganske kortfattede. Hvor intet andet er anført, har Daab og Vielse fundet Sted i den stedlige Sognekirke. Studentereksamen er kun anført, hvor den ikke er en Forudsætning for vedkommendes senere Uddannelse. * efter en Stilling betyder forhenværende. Enkelte manglende Oplysninger skyldes, at de paagældende trods gentagne Henvendelser ikke har svaret eller direkte har nægtet at give de ønskede Oplysninger. En statistisk Behandling af Materialet vilde have været ønskelig, men har af tidsmæssige Grunde ikke kunnet foretages.
Frederiksberg, i November 1956.
Sven Houmøller.
På vegne Danske Slægtsforskere har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.