Peder Storgaard Pedersen (1861-1931) kom til verden i Hedegårds Mark ved Ringkøbing som søn af en husmand. Han blev uddannet lærer og virkede ved flere forskellige skoler især i Vestjylland. Tidligt i livet fattede han interesse for slægs- og lokalhistorie og fik udgivet en del bøger og artikler, herunder artiklen "Meddelelser om Slægten Harpøth", som han i 1913 fik optaget i "Hardsyssels Aarbog".

I artiklen er også slægterne Frich, Nederby og Tang nævnt.

Jeg har scannet artiklen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.