Mathias Martin Frideriksen kom til verden 15.4.1860 på Nøbøllegård på Lolland som søn af ejeren af Stensgård Gods. Han blev student fra Nykøbing F. som 18-årig og cand. jur. 10 år senere. Herefter ses han som sagførerfuldmægtig i Holstebro, by- og herredsfuldmægtig i Nykøbing F. og kopist i Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten.
I 1881 fik han udgivet "Stamtavle over en Familie Friderichsen", som han indleder med:
Forord.
I August 1880 modtog jeg en Opfordring fra flere Medlemmer af min Familie til at samle og udarbeide en Stamtavle over denne; jeg besluttede mig til at gjøre et Forsøg, og Resultatet af dette foreligger her, idet et Medlem af Familien har indvilliget i at afholde Udgifterne til Trykningen, hvilke Udgifter jeg ikke besad Evne til at afholde.
Mit Arbejde bærer Titelen: Stamtavle over en Familie Friderichsen; med Hensyn til denne Titel skal jeg bemærke, at dette Navn blev Familienavn for vor Familie omtrent 1790, omkring hvilket Aarstal de fire Brødre, der ere Hovederne for Familiens fire Slægtlinier, ere fødte. Disse Brødres Fader, altsaa Stamfaderen til Familien, bar Navnet Christian Friderich Gotfredsen, og i hans Familie i opstigende Linie have Navnene Jensen, Gotfredsen og maaske andre Navne vexlet paa Datidens Bondemanér. Hans fire Sønner fik Navnet Friderichsen og dette Navn er bleven staaende i Familien. Der maa dog tilføjes en Bemærkning angaaende Navnet. Ved den ulykkelige slesvigske Krig 1864 vaktes der selvfølgelig en stor Uvillie mod Tyskland og alt tysk; ledede af en vistnok misforstaaet Danskhedsbestræbelse, forandrede en stor Del af de til Familien hørende Slægter deres Navn og skrive det fremtidig »Frederiksen«. Denne Forandring har medført den Mærkelighed, som man paa flere Steder kan se i Stamtavlen, at Brødre og Søstre, Forældre og Børn bære forskjelligt Navn. Da de Medlemmer af Familien, der skrive Navnet »Frederiksen«, for Tiden ere de talrigste, kunde der have været Anledning til at benytte dette Navn som Familienavn og Stamtavletitel. men to Grunde have ledet mig til at benytte den ældre Skrivemaade; for det forste Pietet mod vor Families Stiftere, dernæst den Omstændighed, at der ikke er søgt nogen Bevilling hos vedkommende Autoritet til at forandre Navnet, saa at de, der benytte det fordanskede Navn, medens de i Virkeligheden bære det tyske, ere uberettigede hertil.
Jeg har i Stamtavlen anført hver Person med den Skrivemaade, som findes i de vedkommende Kirkebøger, samt for deres Vedkommende, som have forandret Navnet, anført denne Forandring i Parenthes ved Siden af det oprindelige Navn.
Det var oprindeligt mit Ønske uden at forandre Stamtavlens Omfang med Hensyn til Udstrækning, at paavise Stamfaderens Ascendenter, saa langt de kunde forfølges tilbage. Ved Forespørgsel paa Langeland, hvorfra Udgangspunktet til denne Undersøgelse maatte tages, har det vist sig, at de paagjældende Kirkebøger desværre vare tilintetgjorte ved Ildsvaade, saa at ingen Oplysninger fra Tiden før 1814 kunde tilveiebringes. Som Følge heraf har jeg maattet opgive denne Undersøgelse og har ingen Anvisning til at faa Oplysninger andetsteds fra.
En anden Undersøgelse af Interesse for Familien har jeg ligeledes maattet opgive. I et Supplement til Stamtavlen har jeg nævnet 3 Søstre, Døttre af vor Stamfaders Ægtefælle Ane Margrethe Madsdatter i hendes første Ægteskab med Gaardfæster Niels Brun i Tullebølle paa Langeland. Disse 3 Søstre danne Udgangspunkt for 3 cognatiske Sidelinier, som det vilde være af Interesse at faa paaviste, især da de staa, eller stod, i nær Forbindelse med vor Familie. Her er atter Tilintetgjørelsen af Kirkebøger ved Ildsvaade traadt hindrende i Vejen for mine Undersøgelser, og de enkelte mundtlige Oplysninger, jeg har faaet, have vist sig dels modsigende, dels som løse Brudstykker af Optegnelser, uden nogen paaviselig indbyrdes Forbindelse, idet ikke engang Navne, end sige Data, ere ens opgivne.
Det er en Selvfølge, at jeg har anvendt al den Omhu og Nøjagtighed, som stod i min Magt, for at gjøre Stamtavlen saa fuldstændig og nøjagtig som muligt i enhver Henseende. Jeg har naturligvis maattet gjøre mange Uleilighed, ikke alene Medlemmer af Familien, men ogsaa udenforstaaende, navnlig Præster og Skolelærere i deres Egenskab af Ministerialbogførere; men hvor jeg har henvendt mig, har jeg mødt Velvillie og Forekommenhed, for hvilket jeg herved bringer min ærbødige Tak, baade til disse Herrer og alle, som med Raad eller Daad stod mig bi under mit Arbejde.
Jeg maa dernæst bede om Overbærelse for de Mangler og Fejl, som upaatvivlelig findes i dette Arbejde, samt sluttelig bede alle, som maatte have Rettelser eller nye Oplysninger at give med Hensyn til Stamtavlen, særlig med Hensyn til de ovenfor nævnte Undersøgelser, om godhedsfuldt at meddele mig slige Oplysninger, som kunne kaste Lys paa de Omraader, hvor jeg har maattet stanse. Jeg anseer dette Arbejde som et blot foreløbigt Forsøg og vil fremdeles fortsætte Undersøgelserne.
Kjøbenhavn, i September 1881.
Mathias M. Frederiksen,
stud. Juris.
Det Kongelige Bibliotek har scannet den lille bog. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.