Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Slægten FOG" af H. R. Hiort-Lorenzen, 1906

Hans Rudolf Hiort-Lorenzen (1832-1917) kom til verden i Haderslev som søn af en købmand og kom i dåben til at hedde Hans Rudolph Lorenzen. Han blev student fra Sorø og tog som 24-årig slesvigsk-juridisk embedseksamen i Flensborg. I 1859 ses han som borgmester, politimester og byfoged i Eckernförde og senere som herredsfoged i Sastrup og Mårkjær herred. I 1864 flygtede han fra de østrigske besættelsestropper til København og vendte senere tilbage til Slesvig og købte dagbladet Dannevirke i Haderslev. Hans journalistiske virke bragte ham i konflikt med myndighederne, og han blev idømt en fængselsstraf. I 1877 var han p.g.a. sin dansksindede indstilling nødt til igen at forlade Slesvig og blev redaktør af Nationaltidende i København. Ved siden af dette virke var han en anerkendt genealog, der fik udgivet flere bøger, bl.a. "Slægten Fog". Bogen indledes med disse forord: 

Efterfølgende Stamtavle over den gamle Præsteslægt Fog er væsenlig forskjellig fra den 1859 af Frederik Algreen-Ussing udgivne, idet alle dennes Kognatlinier ere udeladte, hvorhos flere ham ubekjendte Linier ere optagne, adskillige Feil rettede og endel nye Kirkebogsoplysninger medtagne, ligesom en Række biografiske Meddelelser ere tilføiede.

Det vil snart sees, at den foreliggende Stamtavle kun omfatter en Del af den allerede i det syttende Aarhundrede talrige Slægt Fog, som lige saa ofte skrev og enkeltvis endnu skriver sig Fogh. Navnlig fra Aarhus stammer en talrig Kjøbmandsslægt Fogh eller Foeg, hvortil Griffenfeldts Svoger, Assessor Jørgen Foeg (Biogr. Lex. V 229) hørte, men en Forbindelse mellem den og den efterstaaende Slægt lader sig ikke paavise. Om en Del af denne Slægt findes i Rigsarkivet en, dog ikke nøiagtig, haandskreven Stamtavle af Christoffer Gjessing.

En af et enkelt Familiemedlem fremsat Formodning om, at Slægten skulde stamme fra Rusland eller Polen og have heddet Pogk eller Pock, er i høi Grad usandsynlig og i hvert Fald ganske upaaviselig. Et mig forelagt Sigil, som viser et tværdelt Skjold med en Ulv i øverste, tre Mandshoveder i nederste Felt, er ukjendt hertillands og har ikke været ført af Slægten i ældre Tid. Det tilhører antagelig en eller anden udenlandsk Familie. Familien var allerede i det 16. Aarhundrede ret udbredt her i Landet, og Intet taler for dens fremmede Herkomst. Dens Navn stammer sammen med de mange andre lignende: Foch, Fock, Foged, Foght, Fogt, Vogh, Vogt, Voght, Voigt upaatvivlelig fra Ordet Foged. Den her omhandlede Slægt Fog og den ovennævnte Slægt Fogh eller Foeg ere begge øiensynlig oprindelig jydske, og de allerfleste af de i Birket-Smiths Universitetsmatrikel nævnte Studenter ere fra jydske Skoler, kun nogle ganske faa fra Øerne, Skaane og Norge. At alle de mange Studenter, der i Aarene 1623 —1740 ere inmatrikulerede ved Kjøbenhavns Universitet under Navnene Fogius, Fog og Fogh, af hvilke kun lidt over Fjerdeparten findes i nærværende Stamtavle, skulde være af samme Mandsslægt, er saare tvivlsomt. Er den antydede Derivation fra Foged rigtig, i hvilken Antagelse flere dannede jydske Bønder have bestyrket mig, kan Navnet Fog være antaget af forskjellige Personer til forskjellige Tider.

                Roskilde, November 1905.

                                                                                                   H. R.  Hiort-Lorenzen.

Titlen indgår i RAO's bogsamling. Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.