Poul Theodor Sofus Emanuel Hauch-Fausbøll (1879-1948) kom til verden i Hassing sogn i Thy som søn af sognepræsten og kom i dåben til at hedde Poul Theodor Sofus Emanuel Fausbøll. Hauch blev tilføjet senere og var hans moders slægtsnavn.  Han blev student som 19-årig og tog året efter den filosofiske prøve, men forlod derefter universitetet for at dyrke sin store personalhistoriske interesse. Han var leder af Dansk Genealogisk Institut og er kendt for et meget stort antal personalhistoriske bøger og artikler, især om det højere borgerskabs genealogi og personalhistorie.

I 1939 fik han til opgave at beskrive slægten Dahlerup. Udgiverens forord:

De første 2 Udgaver af denne Stamtavle udkom 1866 i Fredericia og 1882 i København, begge ved senere Herredsfoged Hans Dahlerup. 3die Udgave udkom i København 1894 ved senere Overlærer ved det kgl. Opfostringshus, Forfatter Jens Otto Dahlerup Marton. 4de Udgave, København 1913, skyldes Kaptajn, Kammerjunker Joachim Vilhelm Bang Dahlerup og den sen. Forstander for Døvstummeinst., Hans Vilhelm Dahlerup. Midlerne til nærværende 5te Udgave stammer dels fra Fru Oluffa Brandt, — der havde bekostet 4de Udgave og nu atter har vist sin store Kærlighed til Slægten, — dels fra Subskription i Familien. Det store Materiale er indsamlet og udarbejdet af Direktør Hauch-Fausbøll, Dansk Genealogisk Institut.

Fra den første lille Udgave paa et Par Siden over Fætre og Kusiner og Onkler og Tanter, der alle kendte hinanden, er Stamtavlen vokset til at omfatte en Slægt, der er spredt over alle Egne og alle Samfundsklasser. Et helt lille Stykke Danmark giver den os med sine ca. 1000 Navne.

For Slægtens egne byder den Læsning af ualmindelig Interesse. Det er et gribende Billede af Livets Gang gennem vekslende Skæbner dg Kaar. De unge er jo ofte ret uinteresserede i deres Afstamning. Men senere vil de sikkert erfare, som vi andre, at vi i vort Livsløb er stærkt afhængige af en aandelig og legemlig Arv. Og har man først faaet Øje paa, hvorledes nogle Generationer synes at kunne hjælpe den næste frem, og andre ikke, saa læser man Stamtavlen helt til Ende; saa føler man, at et virkeligt Livsværk rækker ud over den enkeltes Dage. Saa tror jeg, at selv de unge vil føle den ansporende Værdi i at faa Syn for, hvilke gode danske Mænd og „fromme, stærke Kvinder“ der her har delt ud af deres Evner og Personlighed til senere Generationer.

Gid Stamtavlen maa virke samlende i Slægten, bekendtskabsformidlende, venskabsfremmende og frem for alt styrkende og ansporende for os alle, som den giver Bevidstheden om, at vi har Borgerret i Landet ved Forfædre, som det er værd at slægte paa.

 

          København, Juli 1939.                                                                      Knud Dahlerup.

Jeg har lånt et fotokopieret eksemplar på Det Kgl. Bibliotek, som jeg har scannet til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.