Svend Houmøller (1916-1979) kom til verden i Frederikshavn som søn af en forretningsfører. Han tog eksamen fra Statens Biblioteksskole og var fra 1943 ansat på Frederiksberg Bibliotek, fra 1950 og til sin død som afdelingsbibliotekar. Han er kendt for et stort forfatterskab af personal- og lokalhistorie.

Bogen om slægten Bahnson indledes med:

FORORD

Professor Wilhelm Bahnson, som i mange aar tilbragte sommeren i udlandet, besluttede et aar at blive hjemme og i stedet anvende ferien og de penge, rejsen kostede, til studier af slægtens historie. Resultatet blev stamtavlen „Familie Bahnson“, som udkom i Hamburg 1882. Da stamtavlen saaledes nu er 70 aar gammel, er det ganske naturligt, at den længe har trængt til en afløser, og stationsforstander C. W. Bahnson tog da initiativet til en ny udgave, idet han for nogle aar siden begyndte at indsamle materiale hertil. Imidlertid antog arbejdet et saadant omfang, at han ikke kunde afse tid til at fuldføre det, og denne opgave blev derfor i foraaret 1950 af stationsforstanderen og bogens udgiver, direktør Louis Bahnson, overdraget undertegnede.

„Slægten Bahnson“ omfatter mandslinien samt kvindeliniens 1. led. Denne naturlige og nødvendige afgrænsning medfører, at Carl Viborg Bahnson Goos’ (se side 43) efterkommere ikke medtages, selv om de fører navnet Bahnson. Stamtavlen bringer oplysninger om ialt 313 personer (175 i mandslinien, 138 i kvindelinien), foruden de indgiftede. Alle oplysninger vedrørende afdøde personer er afkontrolleret efter kirkebøger, skifteprotokoller, folketællingslister, aviser m. m., mens det kun er sket i faa tilfælde for de nulevende personers vedkommende; oplysningerne om disse er baseret paa de paagældendes egne besvarelser af det udsendte spørgeskema. I enkelte tilfælde har det ikke været muligt at verificere oplysninger fra stamtavlen 1882, og disse er derfor mærket med *.

Stamtavlen er ordnet generationsvis med fortløbende nummerering. Kvindelinien indgaar dog ikke i denne nummerering, men er opført sammen med moderen. Alle personer er opført med fulde navn, og desuden er kaldenavnet medtaget i klamme, saafremt det afviger fra døbenavnet. Ellers er kaldenavnet kun markeret i registeret, hvor det er sat med kursiv. Hvor intet andet er anført, har daab og begravelse fundet sted i det sogn, hvor vedkommende er henholdsvis født og død, ligeledes anføres dødsstedet ikke, hvor det er det samme som fødestedet. Supplerende oplysninger er tilføjet bag i bogen, hvor der ogsaa findes en oversigt over slægten i tavleform.

Billedmaterialet er begrænset til den lige linie, altsaa til de mandlige bærere af slægtsnavnet, til og med syvende slægtled. En undtagelse herfra danner fru Marie Schou, født Bahnson, som i mange aar var den, der vedligeholdt forbindelsen mellem de forskellige grene af slægten, og hvis billede det derfor er naturligt at medtage.

Litteraturhenvisningerne anfører i almindelighed ikke studenterfortegnelser og biografiske samlingsværker vedrørende læger, jurister, præster m.v. Saadanne værker anføres kun, hvor de eventuelt kan supplere de oplysninger, der medtages i stamtavlen.

Stationsforstander C. W. Bahnson har velvilligst overladt mig det store materiale, han havde indsamlet. Købmand Bahne Bahnson, Bremen, har samlet materialet vedrørende den tyske gren af slægten og været forbindelsesled mellem tyske arkiver og mig. For den værdifulde hjælp, jeg saaledes har modtaget fra d’herrer, bringer jeg dem begge min hjerteligste tak.

 

    Frederiksberg, i marts 1952.

                                                                     Sven Houmøller

På vegne Danske Slægtsforskere har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades fra dette link.