Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Gote Birkedal Barfod (1848-1928) var født i København som søn af den kendte historiker Poul Frederik Barfod og Emilie Birkedal. Han blev cand. theol, og efter at have oprettet og senere afhændet en pigeskole blev han ordineret til sognepræst i Rerslev og Ruds Vedby på Sjælland, senere i Flade og Sønder Dråby på Mors, Jørlunde på Sjælland og afsluttende i Gelsted og Rørup på Fyn. Han var en aktiv og anerkendt foreningsmand og er kendt som forfatter til flere teologiske lærebøger. Få år før sin død besluttede han at færdiggøre faderens forarbejder til en slægtsbog. Den udkom som bog i 1925 med titlen "Stamtavle over Slægten Barfod-Barfood-Barfoed fra 1455 til 1925.
Forfatterens forord lyder:
Hermed udsender jeg Stamtavle over Slægten Barfod-Barfood-Barfoed. Når jeg har kunnet udarbejde den, saa er det, fordi min Fader P o v l F r e d e r i k B a r f o d (se XI G.7.) i sin Ungdom arbejdede ihærdigt for at samle Bidrag til den. Og han fik m e g e t samlet. Det var dog ikke en Stamtavle, men nærmere en Slægtsbog, han arbejdede med, hvori han samlede alt, hvad han kunde opdrive om Slægtens Fortid, baade Historie og Sagn. Men c. 1840 maatte han holde op med dette Arbejde af Hensyn til sit Hjem, som krævede et frugtbringende Arbejde. Fader maate jo leve af sin Pen. Hans Optegnelser gaar derfor kun til 1840 med enkelte senere Tilføjelser.
Fader og jeg talte ofte sammen om dette hans Ungdomsarbejde, og han sagde, at han vilde ønske, at jeg en Gang kunde faa det ordnet og delvis udgivet; derfor testamenterede han mig sine Optegnelser. Skulde jeg aldrig faa det trykt, ønskede han at det efter min Død skulde overdrages til Rigsarkivet eller til det store kgl. Bibliothek, hvis noget af dem brød sig om det.
I 1920 blev Slægtsforeningen Barfoed-Barfod stiftet. Og, da der i Foraaret 1924 i Foreningen blev udtalt Ønsker om at faa samlet en Stamtavle over Slægten fra 1455, da den blev adlet, til vor Tid, tilbød jeg at gøre et Forøg paa at udarbejde en saadan Stamtavle efter Faders Papirer. Det blev af Foreningens Bestyrelse modtaget med Glæde, og i Marts 1924 begyndte jeg saa Arbejdet. Men alle Oplysninger om Slægten efter 1840 har jeg selv maattet skaffe tilveje. Jeg er nu gammel og svag, 77½ Aar, og har ikke selv kunnet foretage Rejser for at undersøge Kirkebøger, Landsarkiver, Skifteprotokoller o. s. v. Jeg har maattet skrive en 2-300 Breve, dels til Privatpersoner og dels til Arkiver, og saa godt som fra alle har jeg med stor Beredvillighed faaet de Oplysninger, de kunde skaffe. Kun en eneste Barfoed svarede absolut Nej, han vilde ingen Oplysninger give, og hans Brødre svarede mig slet ikke. Naar der om nogle findes mindre Oplysninger end om andre, saa er dette, fordi de Oplysninger, jeg har modtaget, ikke giver mere. Et Par Familier, som muligvis hører Slægten til, men hvis Samhørighed med den jeg ikke har kunnet faa opklaret, følger i et Tillæg bag i Bogen. Maaske vil det senere kunne oplyses, om de hører vor Slægt til eller ikke. Desuden har jeg truffet paa Personer og Familier, som bærer vort Navn, men om hvem det kan b e v i s e s, at de ikke hører Slægten til; dem har jeg naturligvis ikke medtaget.
Nu udsendes dette Arbejde, som har taget al min Tid i 1½ Aar. Hvis de, der læser det, kunde og vilde meddele mig videre Oplysninger, Tilføjelser eller mulige Rettelser, saa Stamtavlen efterhaanden kunde suppleres og videreføres, vil det være mig en stor Glæde. Og jeg vil gentage, at med Undtagelse af de sidste 85 Aar er det min Faders flittige Ungdomsarbejde, der har gjort det muligt, at dette Arbejde har kunnet fremkomme.
Fader skrev 7. December 1843 til Pastor Thomas Barfoed i Jordløse: "At jeg snart skriver Familienavnet Barfod, Barfood, Barfoodt, Barfoed, Barfuss, Barfoth, ja, vel endog paa flere Maader. kommer deraf, at jeg, hvad de rimeligvis vil billige, har gjort mig det strængt til Regel at skrive det saaledes, som det enkelte omhandlede Individ selv skrev det, eller - hvor han var uenig med sig selv - dog hyppigst og senest skrev det." -
J e g h a r h e r f u l g t F a d e r s R e g e l o v e r a l t. I vort Adelsdiplom fra 13. April 1455 findes baade Skrivemaaden Barfod og Barfoed. De første Generationer brugte vist altid den første Form, Barfod, saa den maa antages at være den oprindelige. Senere kom Barfood og endnu senere Barfoed til, vel sagtens for at gøre det finere. Og naar først Fader og senere flere andre Familier af Slægten har optaget Formen Barfod, saa har det været for at gaa tilbage til det oprindelige. - Den vidtforgrenede svenske Linie, som nedstammer fra Henrik Jakobsen Barfod (se V D 1.), skriver sig kun Barfoth. Den har jeg ikke medtaget her, da Faders Papirer jo kun gaar til 1840, og det vilde være for langvarigt og vel uoverkommeligt at samle Oplysninger om den nu.
Jeg skal til Slut bemærke, at de romerske Tal i Samtavlen viser, hvilket Led efter Jens Barfod det enkelte Medlem tilhører: I er første Led, altsaa hans Børn, V er femte Led, X er tiende Led, o. s. v. Hver Familie har sit Bogstav (dog ikke Sidelinierne, der ikke bærer Navnet Barfod, da Bogstaverne dertil ikke vilde slaa til), og hver Medlem sit Nr. Vi nulevende hører til XII, XIII, XIV eller XV Led. Naar der altsaa staar XII M 3., betyder det 12. Led og nr. 3 i Familien M. og dermed har De
Deres ærbødige
Villa Rosenlund, Farum, Fr. Birkedal-Barfod
18. Oktober 1925.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.
Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på Slægtsforeningen Barfod-Barfoeds hjemmeside: www.barfod-barfoed.dk.