Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Mindeskrift for Det Adelige Stift Vallø" af Gustav Ludvig Wad, 1888

Gustav Ludvig Wad (1854-1929) blev født i Seden Præstegaard ved Odense som søn af sognepræsten. Som 18-årig dimitteredes han fra Herlufsholm med 1. karakter. 3 år senere blev han cand. phil. og efter yderligere 4 år cand. polit. I 1893 blev han leder af det nyoprettede Provinsarkiv for Fyn - det senere Landsarkivet for Fyn og kendes for et omfattende forfatterskab især inden for personalhistorie. "Mindeskrift i Anledning af Halvandethundredaars-Dagen for Oprettelsen af Det adelige Stift Vallø 14. Maj 1738 - 14. Maj 1888" anses som et af hans hovedværker. Titlen indgår i RAO's bogsamling.

Bogens indholdsfortegnelse:

 

Udsigt over Valløs Historie

Uddrag af Vallø Stifts Capituls-Protocol

Vallø Stifts Fundation af 1737 samt Bistiftelse og Declaration af 1738

Vallø Stifts Fundation af 14. Maj 1838

Fortegnelse over Vallø Stifts: 

Abbedisser  [3 personer]

Decanesser [11 personer]

Provisorer og Curatorer [13 personer]

Frøkener indskrevne til Hof-Stiftsdamepladser [55 personer er nævnt med oplysning om deres fader og herskab]

Frøkener indskrevne til Stiftsdamepladser for Betaling [788 personer er nævnt med oplysning om deres fader]

 

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.