Aage Bonde (1922-1991) var født i Toftlund i Sønderjylland som søn af stationsforstanderen. Efter studentereksamen fra Aabenraa gik han på Biblioteksskolen, hvorfra han tog afgangseksamen. Han gjorde karriere inden for biblioteksvæsenet, og fra 1957 var han overbibliotekar i Viborg. Han interesserede sig meget for lokal- og personalhistorie og fik udgivet flere artikler og bøger.

Johan Eriksen Hvidtfeldt (1908-1979) kom til verden i Vejle som søn af en købmand. Som 18-årig blev han student og 6 år senere cand. mag. i historie og engelsk. Han blev ansat ved Landsarkivet i Aabenraa, senere landsarkivar i Viborg og fra 1963 var han rigsarkivar. Han er forfatter til mange historiske værker.

I 1961 var de sammen om at få udgivet: "Personalhistoriske oplysninger om : Borgmestre, rådmænd, byfogeder og byskrivere i Flensborg 1550-1848".

På vegne Danske Slægtsforskere har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.